Begrebet ¤¤social arv¤¤ fastlåser og stempler socialt udsatte børn og unge

af Elma Lindberg
Negativ social arv er et meget anvendt begreb, som på godt og skidt har spillet en stor rolle i dansk socialpolitik siden 60`erne.
I de senere år har en gruppe forskere og praktikere på socialområdet imidlertid taget teorien om social arv op til nærmere overvejelse.

Fastlåst synsvinkel
Det er især ordet 'arv', der får skarp kritik af blandt andet sociologen Morten Ejrnæs, der har udgivet en bog med titlen 'Social opdrift - social arv'.
Han argumenterer med, at teorierne om social arv virker selvforstærkende, fordi det fastlåser børn og unge i socialt dårligt stillede familier. Begrebet fører tankerne hen på genetisk arv eller skæbnetro.
Morten Ejrnæs og andre kritikere taler for at afskaffe begrebet og erstatte det med ord som risikofaktorer eller chance-ulighed. Disse betegnelser giver en mere optimistisk indgang til arbejdet med socialt udsatte børn og unge, og sætter ikke negative stempler på familierne.
Begrebet social arv har dog bidt sig godt fast, og bruges ofte ukritisk - også her i avisen. Her oftest for at understrege, at familiernes sociale og økonomiske levevilkår har afgørende indflydelse på børns udvikling.

Familien bliver skydeskive
Andre taler om en ubrydelig ond cirkel, hvor truede børn næsten per automatik arver forældrenes problemer.
Denne vinkel retter fokus mod individuelle forhold hos barnet eller dets familie, og flytter opmærksomheden væk fra det kollektive ansvar, og forhold i samfundet som skaber ulighed og sociale problemer.
Med til det fastlåste billede af social arv hører også betegnelsen 'mønsterbrydere'. Altså særligt robuste eller stræbsomme enkeltpersoner som trods deres elendige opvækstvilkår tager uddannelse og får en plads i samfundet. Ideen om mønsterbrydere fører let til ukritisk tilpasning til de veletablerede borgeres normer og idealer.
Til trods for at ord som 'social arv' klinger lidt af samfundskritik, så bliver konsekvensen af teorien ofte en ganske anden.
VC-regeringen har da også taget begrebet til sig.
Fogh taler jævnligt om initiativer, der skal bekæmpe den negative sociale arv. I 2006 udgav regeringen oven i købet en 'Strategi til bekæmpelse af negativ social arv'. Initiativer herfra er også med i det nye regeringsgrundlag. Der er dog ikke planlagt noget, som reelt vil rokke ved den stigende sociale ulighed.

Trods svære odds
Begrebet social arv er tilsyneladende ret sejlivet.
Baggrunden er muligvis, at socialarbejdere, pædagoger og lærere ser mange eksempler på børn, der mistrives og tager alvorlig skade, fordi deres forældre ikke har overskud til at tage sig af dem.
Talrige undersøgelser, der sætter fokus på kriminalitet, misbrug og vold, viser ligeledes, at der er overhyppighed af disse problemer i socialt dårligt stillede familier.
LO udgav tidligere på året en rapport om social ulighed. Her kan man eksempelvis læse, at et barn har 3,6 gange større risiko for at blive narkoman eller alkoholmisbruger, hvis dets forældre er misbruger. Hvis én af forældrene har forsøgt selvmord, viser statistikkerne. at børnene har 3,5 gange så stor risiko for at ende i samme situation senere livet.
Undersøgelserne viser, at mange børn er i risikozonen, og det er oplagt, at de og deres familier har brug for særlig hjælp og opmærksomhed. Men tallene understøtter også pointen om, at begrebet 'social arv' er en upræcis beskrivelse af følgerne af de miljøpåvirkninger, som sker under opvæksten.
Når forældrene er narkomaner eller alkoholikere ender nogle børn også sådan. Men flertallet af børnene i disse familier bliver det trods alt ikke - især ikke hvis de får hjælp i tide!