04 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Giv Udlændingestyrelsen bøder

Giv Udlændingestyrelsen bøder

Fredag, 21. december, 2007, 00:00:00

I årevis har Udlændingestyrelsen nærmest konsekvent begået lovbrud ved at tilsidesætte bestemmelserne i loven om offentlighed i forvaltningen.

fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare
Styrelsen fremsender simpelthen ikke sagsakter indenfor en rimelig tidsfrist - i følge lov om offentlighed i forvaltningen inden ti dage efter styrelsens modtagelse af aktanmodningen.
Akterne sendes med ugers og måneders forsinkelse og ofte er vigtige sagsakter ikke med i forsendelsen. Så kan man starte forfra igen med at anmode og rykke, og måske reagerer styrelsen. En dag.
Hidtil har Udlændingestyrelsens lovbrud ikke haft anden konsekvens for styrelsen, end at regeringen har omdøbt den til 'Udlændingeservice'. En konsekvens, som ikke synes at have gjort synderligt indtryk på styrelsen.
I Støttekredsen må vi konstatere, at navneændringen ikke har foranlediget Udlændingestyrelsen til at overholde forvaltningslovens bestemmelser. Der synes heller ikke tilnærmelsesvist at være et forsøg.
Udlændingestyrelsens tilsidesættelse af forvaltningsloven giver anledning til meget ekstra arbejde for asylsøgernes sagsrepræsentanter. Dertil er det er et problem for retssikkerheden, idet Udlændingestyrelsen dermed besværliggør og til tider hindrer belysning af forvaltningsfejl, uregelmæssigheder og ikke mindst muligheden for at klage her over.
Derfor foreslår vi: Indfør bøder til Udlændingestyrelsen og pålæg om dækning af asylrepræsentanternes sagsomkostninger.
Det er vel kun rimeligt, at styrelsen selv betaler for al den ulejlighed, dens lovbrud medfører. Indførelse af bøder (som kan mærkes), tror vi, kan motivere styrelsen til at overholde lovgivningen. Det er de regler, der gælder for almindelige borgere - samme regler bør vel gælde for myndigheder.
Vi har i en konkret sag igen måttet klage til ombudsmanden: Du kan læse klagen om tovtrækkeriet om akterne nedenfor.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. dec. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp