Den mængde majs, der bruges til at tanke en firehjulstrækker op, svarer stort set til, hvad ét menneske på to ben kan leve af i ét år. Det er jo et politisk valg

Økonomi er en ret så afgørende ting og har mange egenskaber. Det ene øjeblik er økonomien en fast og helt afklaret ting, i det næste øjeblik er det noget flydende, der er lige så håndgribeligt som juletåge.
Længe har de jublet i banker og bestyrelser, på børser og de andre steder, hvor investorer færdes og gør deres ærinder. Jubel, jubel, jubel og glæde uden ende, for økonomien har været for opadgående i flere år i træk. Men økonomi er i særdeleshed et felt, hvor der færdes folk med korttidshukommelse.

De røde lamper
Nervøsiteten breder sig. Det er ved at gå op for flere, at lyset for enden af tunnellen er røde lamper. Inflationen er på vej opad.
Økonomerne frygter konsekvensen af lønstigninger i Kina og Indien. Inflationen i Kina er på 6,5 procent. Det kan vel ikke være nogen overraskelse at lønnen stiger. Vi har jo i årevis hørt på det glade nyliberale budskab, at netop fri kapitalbevægelse og frie markeder vil føre til øget velstand. Det er så også et problem, nu.
Og den økonomiske udvikling, som befolkningerne i begge lande er i deres mere end gode ret til, betyder også, at de efterspørger råstoffer, energi og fødevare. På den måde gør de livet surt for resten af verden og presser dermed også inflationen.
Et af de felter, hvor den nye udvikling slår i gennem hurtigt, er i forhold til priser på fødevarer. De fattige lande rammes folk hårdest, idet de typisk bruger halvdelen af deres indkomst på mad.
Prisstigninger på 30 procent betyder derfor meget mere end i den rige del af verden, hvor vi bruger cirka 10 procent af indtægten til mad.

Firehjulstrækker eller sult
I mange af disse lande går op mod halvdelen eller mere endnu af folks indkomster i dag til mad, mens det i de rige lande som eksempelvis Danmark kun er ti procent.
Så hvis fødevarer stiger med en tredjedel i pris, vil det kun reducere levestandarden med en til tre procent i verdens rige lande, men med over 20 procent i de fattige.
Brugen af majs og andre afgrøder til ethanol er med til at presse prisen på fødevarer. Den mængde majs, der bruges til at tanke en firehjulstrækker op, svarer stort set til, hvad ét menneske på to ben kan leve af i ét år. Det er jo et politisk valg.
Udsigterne til faldende vækst, den lave dollar, USA`s store gæld med videre er med til at skabe et scenario med en skrantende økonomi på vej mod krise.
Det sker samtidig med, at der stadig sættes forventninger til, at verdens regeringer vil være i stand til at træffe beslutninger, der kan opfylde klimamålsætningerne.
Skal de indfris vil det også påvirke økonomien. Det bliver i stigende grad nødvendigt at svare på spørgsmålet - kan markedsøkonomien håndtere klodens bæredygtighed?

Magtforskydning
Oliestaternes indtægter er eksploderet på grund af prisstigninger. I 2000 tjente OPEC-landene 1220 milliarder kroner. I dag er det skønnet, at 2007 vil give en indtjening på 3355 milliarder kroner. Disse værdier bliver reinvesteret rundt om i verden.
De fleste penge går til store lunser til alle slags selskaber som banker, elektronikvirksomheder, investeringsfonde med videre. Men på grund af dollarens faldende værdi er disse investeringer aftagende. Og det er heller ikke godt for USA`s økonomi.
De økonomiske udviklinger gør, at der virkelig flyttes rundt på de store penge. Der dannes nye strukturer og magtcentre, som økonomerne slet ikke kan læse om i deres bøger. Og hvad skal de så mene?
Økonomi kan være fantastisk dynamisk, og som brikkerne er stillet op også fantastisk dramatisk.