Man kan ikke i Argentina føre en politik i stil med Venezuela, så ville regeringen blive væltet af et nyt militærkup med det samme

af Ib Olsen, medlem af Kommunistisk Parti i Vestsjælland.
Jeg er normalt godt tilfreds med Arbejderens dækning af sydamerikanske forhold. Artiklen den 20. december på midtersiderne mener jeg dog, er noget ved siden af. Jeg var selv i Argentina og i Buenos Aires den 24. marts 1976, da militærkuppet fandt sted. Jeg var argentinsk statsborger og havde været 20 år i landet.
Jeg undrer mig over konklusionen, at kuppet fandt sted for at bane vejen for nyliberalismen i Argentina. Jeg mener, at kuppet fandt sted, fordi militæret var bange for, at ERP (Ejercito Revolucionario Del Pueblo) i samarbejde med Juventud Peronista skulle vælte den vakkelvorne regering ledet af Isabel Peron. ERP var efterhånden i stand til at udføre guerilla aktioner med deltagelse af et par hundrede mand specielt i Buenos Aires. I Cordoba blev CIA-agenten amerikaneren Fred Laun skudt efter, at han var begyndt at undervise politiet i, hvordan man hurtigt skulle få folk til at tilstå.
Isabel Perons regering førte allerede på det tidspunkt en udryddelseskrig imod venstrefløjen. Regeringen bestod af de mest højreorienterede peronister. Socialministeren Lopez Rega organiserede bander, der om natten bortførte og skød fagforeningsfolk. Det var i dette klima, at militæret besluttede sig til at overtage magten. Det blev starten på La Guerra Sucia (den beskidte krig), hvor man systematisk søgte at udrydde hele venstrefløjen og dens mange sympatisører.
Nyliberalismen dukker først op efter, at militæret har opgivet magten og efterfølges af den højreorienterede peronist eller justicialist, som peronisterne nu valgte at kalde sig, Carlos Menem. Han var guvernør i provinsen San Juan i det nordlige Argentina under Isabel Perons regering.
Carlos Menem privatiserede jernbaner, oliefelterne, kommunikationssystemet og statsrederiet ELMA. Store lån blev optaget i udlandet. Man førte en politik efter Freemans bedste opskrift med katastrofale følger for økonomien. Middelklassen forsvandt og mange kom til at sulte. Arbejdsløsheden steg til hidtil ukendte højder.
Christina Kirchner gør det nok så godt, som det er muligt under de givne forhold. Det er rigtigt, at storgodsejerne stadig besidder 80 procent af den argentinske jord. Ingen regering har hidtil kunnet gennemføre en jordreform. Enhver storgodsejer har mindst en søn med en høj rang i militæret.
Nævnes ordet jordreform rasler militæret straks med sablerne. Både Nestor Kirchner og hans kone, som nu er valgt som præsident, hører til på venstrefløjen i Justicialistpartiet. Man kan ikke i Argentina føre en politik i stil med Venezuela, så ville regeringen blive væltet af et nyt militærkup med det samme. Under de givne omstændigheder skal vi være glade for, at Christina Kirchner blev valgt til præsident.
Retsopgøret har ikke kunnet gennemføres på grund af militæret, men langsomt tror jeg på, at forholdene vil blive bedre, og måske oplever vi at få socialisme i landet, før det lykkes i Danmark.