EU-parlamentets mulighed for at stille forslag, at kontrollere og at argumentere er mildest talt til at overse

af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod EU
I debatten om den nye EU-forfatning nævnes det ofte som noget positivt, at EU-parlamentet får mere indflydelse. 'Det er jo vælgernes direkte valgte repræsentanter i EU', siges det.
Desværre sker den øgede indflydelse til EU-parlamentet delvist på bekostning af de enkelte landes parlamenter. Parlamenter, som er valgt med langt højere stemmeprocenter end EU-parlamentet.
Som tidligere folketingsmedlem og nuværende EU-parlamentsmedlem har jeg mulighed for at gøre visse sammenligninger mellem arbejdet i de to parlamenter.
I Folketinget kunne jeg argumentere, stille forslag og forsøge at kontrollere regeringen ved at stille kritiske spørgsmål. Hvis man tror, at det kan jeg også gøre i EU-parlamentet, så kan man godt tro om igen.
Retten til at stille forslag i EU ligger hos EU-kommissionen, som ikke er folkevalgt men udpeget. Den har den såkaldte 'initiativ-ret'. EU-parlamentets rolle er at forholde sig til de forslag, som Kommissionen stiller. Forslagsretten er ændret til en ret til at stille ændringsforslag.
Også retten til at kontrollere 'regerings-apparatet' er stærkt begrænset i forhold til Folketinget. Faktisk har hver enkelt medlem af EU-parlamentet kun ret til at stille ét prioriteret spørgsmål om måneden, det vil sige et spørgsmål som man kan forvente svar på indenfor fem til seks uger. På øvrige spørgsmål kan besvarelsen tage måneder. Ikke ligefrem nogen imponerende kontrolfunktion.
Men tale da, det må man da kunne? Det er jo selve kernen i et parlament, som sprogligt har forbindelse til det franske ord 'parler', at tale. Men nej. Som udgangspunkt har de valgte EU-parlamentarikere ingen ret til at få ordet under dagsordenens forskellige punkter. Al taletid fordeles til de politiske grupper, som så fordeler taletiden, som de finder bedst.
Hvad betyder det konkret? Den sidste mødedag før jul diskuterede EU-parlamentet det portugisiske formandskab aktivitetsrapport herunder resultaterne fra Det Europæiske Rådsmøde den 13-14. december. Ikke noget lille punkt når man betænker, at den nye EU-forfatning er blevet færdigforhandlet i den forløbne periode.
Til hele den diskussion fik den gruppe, som Folkebevægelsen indgår i, tildelt tre et halvt minut til fordeling blandt gruppens mere end 40 medlemmer. Det svarer til fem sekunder pr. medlem. Gruppe-ledelsen valgte - naturligt nok - at fordele taletiden på gruppens formand og et medlem fra Irland, som jo er det eneste land, hvor befolkningen ikke bliver snydt for en folkeafstemning. De fik så henholdsvis to et halvt og et minut til deres rådighed!
Jo, medlemmerne af EU-parlamentet er direkte valgt. Men vores mulighed for - på vegne af vores vælgere - at stille forslag, at kontrollere og at argumentere er mildest talt til at overse. Derfor er det heller ikke en demokratisering at overføre mere magt fra de enkelte landes parlamenter til EU-parlamentet. Det er tværtimod en afdemokratisering.