Det sydamerikanske handelssamarbejde giver håb for fremtiden, fordi samarbejdet bygger på gensidig hjælp og ikke kun på fortjeneste

af Kit Aastrup
Orkanen Katrina og især hvad der skete efter den, har været en øjenåbner for mange. Flittige læsere af Arbejderen vil vide, at jeg har beskrevet forholdene i New Orleans i en række artikler her i avisen. Den var også en øjenåbner for journalisten Naomi Klein der er forfatter til 'No Logo'. Hun gravede en smule dybere. I sin nyeste bog 'The Shock doctrine, the rise of disaster capitalism' eksponerer hun nyliberalismen med al dens gru og rædsel. Bogen er endnu ikke oversat til dansk, men den kommer forhåbentligt snart i en dansk udgave.
Det undrede hende, at så mange politikere og bygherrer kort efter Katrina talte om at starte på en frisk med rene lagener og mange nye muligheder. I praksis betød det muligheden for at jævne de offentlige boliger med jorden og bygge ejerlejligheder. De så også muligheden for at lukke de offentlige skoler og erstatte dem med charterskoler, som er privatdrevne skoler for offentlige midler.
Alt dette er nu så småt ved at være på plads på trods af de mange protester fra beboernes side.
Også den nu afdøde Milton Friedman talte om de mange nye muligheder. Siden halvfjerdserne har han været økonomisk guru og skaber af Chicago skolen. Han var fortaler for en fundamentalistisk form for kapitalisme, hvor markedet ses som den bedste og eneste måde at regulere samfundet på. Staten skal blande sig så lidt som muligt og kun politi og domstole skal i princippet være offentlige. Det er ikke så svært at se, hvor vores egen statsminister Anders Fogh Rasmussen har fået sine tanker om minimalstaten fra.

Brug af kriser
Strategien for at skubbe samfundet i den ønskede retning er at udnytte kriser og katastrofer - en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe - til at indføre virkelig forandring. Det tror jeg er vores grundlæggende funktion, skriver han i et af sine mest indflydelsesrige essay, at udvikle alternativer til den eksisterende politik, at holde dem i live og tilstede indtil det politisk umulige bliver det politisk uundgåelige.
Chok terapien er blevet afprøvet i praksis i Chile efter Pinochets militærkup i 1976 og i Argentina i halvfjerdserne, hvor tusinder af mennesker forsvandt efter juntaens overtagelse.
Naomi Klein nævner også Kina i firserne og Rusland i halvfemserne. Turen kom for alvor til USA efter 11. september 2001 og til Irak efter krigen og besættelsen af landet i 2003. Den 34-årige tidligere CIA-ansatte, Mike Battles, udtrykte det således: 'For os betød frygt og uro virkelig forhåbninger'.
Han har fortalt om, hvordan kaos efter invasionen i Irak hjalp hans ukendte og uerfarne sikkerhedsfirma, Custer Battles, med at ryste omkring 100 millioner dollars i kontrakter ud af den amerikanske regering. Hans ord kunne være et slogan for kapitalismen i dag - frygt og uro er katalysatoren for ethvert nyt spring fremad.

Spring på Cuba
På Cuba har Fidel Castro talt om et helt andet spring fremad. Hans plan er at gøre Cubas befolkning til det mest oplyste og kulturelle og sundeste folk i hele verden i 2010. Mange programmer er sat i værk for at nå det mål, blandt andet det som kaldes den grønne revolution eller energirevolutionen.
I november måned var jeg medarrangør og deltager i Samarbejdet mellem Arbejdere og Akademikeres (SAA) studietur til Cuba. I forhold til en lignende studietur med SAA for seks år siden, oplevede jeg økonomisk fremgang i Cuba og en bedre udnyttelse af de naturlige ressourcer.
Det store problem i Cuba lige nu er uligheden, som er kommet med indførelse af turisme. Man taler åbent om, at socialisme er rigtig god til at fordele samfundets ressourcer, men er socialisme lige så god i forhold til produktion?
Diskussioner, om hvordan socialismen kan overleve, tages i dag i alle folkelige organisationer, i kommunisternes ungdomsforbund og i partiet. Der skal være valg i Cuba i april 2008 og Castro vælger måske ikke at stille op. Han har allerede offentligt erklæret, at han ikke vil stå i vejen for unge kræfter.
Fidel Castro er ikke den diktator, som hele den vestlige verden har udnævnt ham til. Han er demokratisk valgt ved hvert eneste valg siden revolutionen. Han er valgt med et overvældende flertal, fordi han er den mest populære nulevende person på Cuba, og selv hans kritikere har dyb respekt og ærbødighed for ham.
Den tidligere fattige del af befolkningen er også godt klar over, at han har givet dem nogle muligheder, som de aldrig ville have fået med et andet styre. Han har givet dem mulighed for at uddanne sig og blive behandlet i et sundhedsvæsen, som er et af de bedste i hele verden.
Der er ingen tvivl om, at cubanerne vil forsvare deres land, hvis USA skulle finde på at invadere øen. Patria o muerte (fædrelandet eller død!) står der skrevet på murene i Havana. Et enigt folk kan aldrig besejres (Un pueblo unido).
Det sydamerikanske handelssamarbejde - ALBA - med Venezuela, Cuba, Euquador, Bolivia og flere andre tilknyttede lande giver håb for fremtiden, fordi samarbejdet bygger på gensidig hjælp og ikke kun på fortjeneste. Det giver håb for de lande, der ønsker et samfund, der bygger på medmenneskelighed og solidaritet og ikke et samfund, der næres af chok og frygt.
Godt nytår 2008.