Fødevaresituationen var mere end fortvivlet, det var en kamp i timelange køer foran fødevareforretninger for at skaffe sig nogle få usle krummer

af Aage Staffe, Jyllinge
Nedenstående er en kommentar til Arbejderens rubrik 'dagens historie' den 19. december 2007.
Karakteristisk for de opgørelser over ofre, som forefindes for Første og Anden Verdenskrig, er, at Første Verdenskrig ikke som Anden Verdenskrig havde civilbefolkningerne involveret i militærstrategien. Behændigt og bevidst forties opgørelser over tab af civile under og efter krigene. Døde af sult og sygdom (den spanske syge, engelsk syge, kartoffelsyge) lemlæstede og myrdede i forbindelse med folkemord, samt miljøskader, som har ramt og stadig vil ramme generationer, forties.
Eksempler: I og ved slagmarkerne fra Første Verdenskrig findes stadig lagre af sennepsgas, hvor emballagen er ved at ruste op. I danske farvande (Østersøen og Lillebælt) blev efter Anden Verdenskrig dumpet ammunition og sennepsgas. Hertil kommer skader fra radioaktiv bestråling og kemisk krigsførelse. (Hiroshima, Vietnam, Agent Orange, Dioxin.)
Opgørelser for dræbte under Anden Verdenskrig nævner 55-56 millioner, et tal som sandsynligvis skulle være omkring 70 millioner. Sovjetunionens tab er opgjort til mellem 21 og 31 millioner. Hvis denne usikkerhed i beregningerne overføres til Asien, bliver de 70 millioner realistisk.
I min bog Tema 1. Tyskland - Europa 1918-1933-1939 skriver jeg:
'De uhyrlige tab på fronterne er i 1916 en trussel mod våbenproduktionen. Hæren ønsker derfor produktionen øget, men samtidig ønsker man mere slagtekvæg til fronten. Men nu kan man jo ikke både blæse og have mel i munden, så følgen blev: industriel mobilisering, og at skatteskruen fik endnu en omdrejning eller to. Kvinderne tages fra hjem og børn, hvor der alt andet lige var problemer nok.
Fødevaresituationen var mere end fortvivlet, det var en kamp i timelange køer foran fødevareforretninger for at skaffe sig nogle få usle krummer. Tyskerne sultede. Reallønnen faldt drastisk, men til gengæld steg antallet af arbejdsulykker...

Sønderjylland
I Sønderjylland blev der råd til et fæstningsværk fra kyst til kyst. Kampene på Vestfronten var stivnet i en skyttegravskrig, som kulminerede med, at et effektivt tysk forsvar i slaget ved Somme påførte englænderne tab på omkring 60.000 mand på én dag i juli 1916.
Den tyske generalstab frygtede derfor, at de allierede i stedet for denne vanvittige krigsførelse ville forsøge landsætning omkring Esbjerg for derfra at støde frem mod Berlin, som kun lå 300 kilometer borte.
Da denne front var fuldstændig blottet, byggede tyskerne en forsvarslinje efter datidens mest moderne principper tværs over Sønderjylland fra Årøsund ved Lille Bælt til Rømø.

En fæstning
De kaldte den Sicherungsstelle Nord. Den bestod af bunkers, kanon- og maskingeværstillinger, skyttegrave og landområder, der kunne oversvømmes.
Efter Sønderjyllands genforening i 1920 blev en del bortsprængt af dansk militær, men meget ligger stadig tilbage, da det simpelthen var umuligt at splitte ad... (En bunker) ligger også i dag frit ved Årøsund badehotel. Den skulle dække indsejlingen og forhindre en mere end usandsynlig landgang.
Tyskerne var grundige og overlod intet til tilfældigheder... der var mange udgaver af bunkers, flere skulle rumme de mange soldater, der skulle forsvare og bemande de mange artilleri- og maskingeværstillinger.'
Jeg kan anbefale at gå en tur i disse fæstningsværker i et af Danmarks smukkeste naturområder. Alt ligger godt skjult i terrænet og er groet til med store træer og derfor vanskelige at finde for besøgende i dag.

www.aage-staffe.dk