02 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Investér ikke i Burma

Investér ikke i Burma

Lørdag, 05. januar, 2008, 00:00:00

3F bør klart melde ud, at de står bag Burma-komiteens boykot

af Christian Juhl, formand 3F Silkeborg
Til stor overraskelse læste jeg i vores lokale avis, at Poul Erik Skov Christensen forsvarer PensionDanmarks investeringer i Burma via olieselskabet Total.
Jeg må sige, at jeg er meget uenig. Og regnede i øvrigt med, at mit forbund 3F havde en klar holdning til Burma-spørgsmålet - og til etiske investeringer i øvrigt.
Det er ikke et halvt år siden, at vi havde kongres i 3F. Her var vi enige i, at vi skal være konsekvente overfor de multinationale virksomheders overtrædelse af arbejder- og menneskerettigheder.
Boykot af Burma på grund af deres brud på menneskerettighederne er en vigtig sag at støtte, ligesom vi fra danske fagforeninger var nogle af de første til at støtte boykot af Sydafrika under apartheidstyret.
Det er dobbeltmoralsk, hvis vi nu som forbund sætter afkast af pensionsmidlerne højere end arbejderrettighederne i Burma.
Sagen bør rejses i forbundets hovedbestyrelse, og jeg vil tage kontakt til de lokale medlemmer af 3F`s hovedbestyrelse for, at de kan tage initiativ til at klarlægge forbundets holdning.
Heldigvis ser det ud til, at Poul Erik Skov Christensen står alene med sit spørgsmål. På 3F`s egen hjemmeside kan man blandt andet læse at næstformand Steen Andersen støtter en konsekvent linie overfor Burma.
3F bør klart melde ud, at de står bag Burma-komiteens boykot - og at forbundet viser, at vi har en etisk tilgang til pensionskassernes drift.
I Danmark er der syv virksomheder, der handler i Burma: Udover rederiet A.P. Møller-Mærsk og trælastvirksomheden DLH har følgende danske firmaer modtaget appel om at trække sig ud af Burma fra ITUC - der er den faglige verdensorganisation: Aalborg Træ og Finér A/S, Danske Trælast A/S, M&S Hindenburg A/S, International Finérhandel, International Hardwood og Viewpoint Specialrejser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. jan. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp