Et sammenhængende program, der forbinder kravene med beskæring af monopolernes magt, er mere aktuelt end nogensinde

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
Det må vække til eftertanke, at det ikke lykkedes Enhedslisten at skabe ny fremgang i en situation, hvor der er øget politisk aktivitet blandt de offentligt ansatte, og modstanden mod dansk krigsdeltagelse vokser.
Hvorfor bygger listen ikke på de prøvede erfaringer i den demokratiske kamp i arbejderbevægelsen?
En del af borgerskabets taktik er at mistænkeliggøre kommunisternes stræben efter demokrati. Historisk set sker det gennem en omskrivning af blandt andet besættelsestidens historie - ideologisk gennem en fordrejning af den kommunistiske bevægelse, socialismen og dens resultater.
Men kendsgerningerne er nogle hårde krabater, og den seneste politiske udvikling i Danmarks kamp mod terror har med al tydelighed vist, at de borgerlige er parate til at ofre demokratiet i deres støtte til USA`s politik.
Hvordan kan vi imødegå denne højredrejning, som er snævert forbundet med karakteren af vores samfund?
Det er ikke nok med højtidelige erklæringer om demokrati og folkestyre. Vi må se, hvordan kommunisterne tidligere udviklede den demokratiske kamp.

Politiske strejker
Sideløbende med den væbnede kamp under besættelsen, blev der gjort et stort politisk arbejde for at mobilisere arbejdspladserne til kamp for at forhindre dyrtid og nedskæringer af lønnen.
Alle strejker var forbudte, men alligevel kom det til adskillige arbejdsnedlæggelser, som forhindrede yderligere forringelser eller stillede politiske krav til besættelsesmagten.
Af andre eksempler på foreningen af de sociale krav med politiske kan nævnes 1950`ernes fredskamp og kampen mod EF/EU. Det var en af grundene til Folkebevægelsens succes, der gjorde den til den største folkelige bevægelse i nyere tid med de fleste medlemmer i EU-parlamentet.
Nutidens demokratiske kamp må tage sit udgangspunkt i, at der trods løfterne ved valgene om forbedringer sker konsekvente nedskæringer i bestræbelserne på at rationalisere hele den offentlige sektor.
Målet er ikke at lave de højt besungne 'kvalitetsreformer', men udelukkende at lave besparelser.

Nødvendige krav
Her må kommunisterne afsløre den rette sammenhæng og rejse krav, der kan skabe ny bevægelse på arbejdspladser og i de folkelige organisationer.
Et sammenhængende program, der forbinder kravene med beskæring af monopolernes magt, er mere aktuelt end nogensinde.
Hvis det ikke lykkes at beskære Mærsk-koncernen, Danske Bank, Novo Nordisk og andre monopolers magt, vil politiske indrømmelser være illusoriske. De vil til enhver tid kunne fjernes igen på grund af de tætte bånd mellem monopolerne og statsmagten.
2008 vil byde på en uddybning af kapitalismens almene krise og cykliske, der igen vil blive forsøgt væltet over på den almindelige lønarbejder. Derfor kan det blive en vigtig faktor i den politiske kamp, at kommunisterne går ud med forslag, som kan skabe fornyet aktivitet og politiske resultater.
Tænk på DKP`s kampagne mod moms på madvarer og lignende eksempler i 1970`erne, som skabte bred offentlig opbakning. Bygger vi på de hårdt tilkæmpede erfaringer i arbejderbevægelsen, kan vi skabe en optimisme og fornyet fremgang for venstrekræfterne.