Militærdiktaturet i Chile og det efterfølgende Pinochet-styre blev rammen om en direkte indførelse af Chicago-økonomen Milton Friedman`s nyliberale økonomiske ideer

af Sven-Erik Simonsen, København
Tog militæret magten i Argentina i 1976 for at bane vejen for nyliberalismen i landet?
Nej, mener Ib Olsen, der begrunder det i et læserindlæg her i avisen den 22. december.
Militærdiktaturet tog magten for at gøre en ende på en trussel om en socialistisk revolutionær omvæltning, skriver Ib Olsen, og tilføjer at 'Nyliberalismen dukkede først op, efter at militæret havde afgivet magten'.
Anledningen til, at Ib Olsen skriver, var en artikel (den 20. december) af de to unge danskere, Mette Post Riggelsen og Lærke Øland Frederiksen. Under deres ophold i Argentina havde de interviewet Graciela Rosenblum fra Argentinas Liga for Menneskerettigheder.
Rosenblum citeres for følgende:
- Før militærdiktaturet var der gode levevilkår i Argentina, og lønnen var relativt høj. Det var umuligt at forestille sig nyliberalisme indført i 1970`ernes Argentina. Det ville folk ikke have fundet sig i.
Derfor skulle det USA-støttede militærkup i 1976 bane vejen for den nyliberalisme, der blev indført umiddelbart efter det syv år lange militærdiktatur.
- For at skabe og bibeholde denne nye økonomiske struktur måtte magthaverne først nedbryde solidariteten, de sociale strukturer, og den måde folk var organiseret på, forklarer argentinske Graciela Rosenblum.

Pinochet og Friedman
Da jeg læste Rosenblums beretning syntes jeg, at jeg havde lært noget nyt om militærdiktaturerne i Latinamerika. I forvejen var det kendt for mig, at militærdiktaturet i Chile og det efterfølgende Pinochet-styre blev rammen om en direkte indførelse af Chicago-økonomen Milton Friedman`s nyliberale økonomiske ideer i national målestok.
Siden blev dette mareridt betegnet som et 'økonomisk mirakel'. Det var politisk logisk for mig, at Rosenblum`s historie lagde en brik til et sandt billede af Latinamerikas og Argentinas historie.
Alligevel blev jeg i tvivl, da jeg så læste Ib Olsens indlæg. Han opholdt sig i landet, da det foregik, og argumenterede logisk.
Desuden forekom det mig også tvivlsomt, om et militærdiktatur og dets bagmænd kunne have et klart billede af en nyliberal økonomisk politik, som først var ved at blive formuleret på det tidspunkt, hvor de gennemførte deres kup.
I julen læste jeg så Forlaget Arbejderens nye udgivelse: 'Latinamerika ved en skillevej' af den cubanske økonom Roberto Regalado Alvarez.

Tyrannernes rolle
I forordet til bogen forholder Regalado sig til samme spørgsmål. Lad mig citere:
'... I løbet af 25 år fængslede, myrdede, bortskaffede, torterede og eksilerede den 'nationale sikkerheds' militærdiktaturer titusinder af latinamerikanske mænd og kvinder.
'Det kan godt være, at de er tyranner, men de er vores tyranner', indrømmede ambassadør Jeanne Kirkpatrick, der var USA`s permanente repræsentant i FN under Ronald Reagan`s regeringsperiode (1981-1989), ved mangfoldige lejligheder.
Det var først, da de havde tjent deres formål, det vil sige at likvidere en hel generation af venstrefløjsaktivister og gøde jorden for den nyliberale reform, at imperialismen besluttede at fornægte sine tyranner....' - citat slut.
Indtil videre er jeg nu endt med at mene, at militærdiktaturerne faktisk banede vejen for nyliberalismen - uanset om den enkelte militærdiktator forstod det eller ej, uanset om det var generalens hensigt eller ej.
Lad mig desuden benytte lejligheden til varmt at anbefale Regalado`s bog 'Latinamerika ved en skillevej'. Den koster 175 kroner og kan bestilles hos forlaget Arbejderen (telefon 4698 0543 eller mail: ti@arbejderen.dk).
Bogen er god, aktuel og relevant.