Det vil være samfunds-mæssigt uforsvarligt at forsætte den nuværende afvikling

af Peter Jonassen, repræsentantskabsformand for Landsbrancheklubben 3F kommunale specialarbejdere
En velfungerende offentlig sektor er grundlaget for velfærd og tryghed for alle i samfundet. Om vi er offentlige, private, pensionister, arbejdsløse, unge eller børn, så har vi en fælles interesse i velfungerende infrastruktur, hospitaler, skoler, ældrepleje, børneinstitutioner og så videre.
Derfor har alle meningsmålinger også vist, at der bred opbakning i befolkning til at give et tiltrængt lønløft til de offentlige ansatte. Og hermed vel også en holdning til, at velfærd skal komme før skattelettelser på ti milliarder, som allerede er vedtaget - at velfærd skal komme før aktieudbytter og gyldne håndtryk, som slår stadig nye rekorder.
Både offentligt ansatte og borgere i samfundet, der er afhængige af en velfungerende offentlig sektor, står i det ny år overfor en overenskomstforhandling, der vil få betydning for fremtidens offentlige sektor.
Vil sektoren gennemgå en større udvikling eller afvikling. En overenskomstforhandling, hvor vi som offentligt ansatte skal sælge vores arbejdskraft så dyrt som muligt, da det for tiden er sælgers marked. Hvilket er helt i overensstemmelse med regeringens egen ideologi om udbud og efterspørgsel som samfundsregulator.

Skrækscenarium
Hvis overenskomstfornyelse ikke tilfører det nødvendige lønløft, vil det få offentligt ansatte i større omfang til at søge over i privat regi og betyde mangel på arbejdskraft i fremtidens offentlige sektor. Hvilket vil betyde en stor forringelse og skade på fremtidens velfærd.
Det vil være samfundsmæssigt uforsvarligt at forsætte den nuværende afvikling. Tilbage vil stå en offentlig sektor, der overlader flere og flere af sine opgaver til de private alene for at få opgaverne udført, med en yderligere fordyrelse af den offentlige sektor som konsekvens, og et endnu større pres på de tilbageværende offentlige ansatte.
Dette skrækscenarium er helt i overensstemmelse med den borgerlige regerings ideologi og strategi.
Store dele af fagbevægelsen havde jo håbet på, at Socialdemokraterne havde holdt valgløfterne om et lønløft til offentligt ansatte og havde ladet Dansk Folkeparti om at holde røven oppe på regeringen.

Stå fast, stå sammen
Men sådan gik det desværre ikke, og antallet af politiske venner er hermed formindsket så tæt på målstregen til de afgørende overenskomstforhandlinger. Hvilket ikke har gjort overenskomstforhandlingerne lettere.
Men vi har heldigvis det vigtigste tilbage, vores sammenhold og dermed en kampstyrke, der kan rykke nogle milliarder til fordel for den offentlige sektor og dens ansatte.
Social- og sundhedshjælperne fik først for alvor politisk opmærksomhed, da de begyndte at aktionere, og det lykkedes dem efterfølgende mange steder lokalt at få lidt mere i lønningsposen.
På samme vis så vi vores kommunale kolleger i Gribskov kommune blive nødsaget til både at strejke og lave blokade for at få et bedre forhandlingsresultat, end der var lagt op til.
Denne uro kan desværre blive en mere omfattende del af fremtidens offentlige sektor, hvis det nødvendige lønløft ikke bliver tilført.
Fagbevægelsen har hermed en vigtig fælles opgave med at få de offentlige organisationer til at stå sammen og stå fast omkring et overenskomstresultat, som de offentligt ansatte kan være tjent med.