Grundtanken er den samme i Lissabon-traktaten, som i forfatnings-traktaten. Den traktat, EU foreløbig har haft mest besvær med at få gennemført, er Lissabon-traktaten
af Jan Vogel, formand for Frederikssund-Egedal komiteen, Folkebevægelsen mod EU
I 2004 var sindelaget et andet i flere af EU`s nationalstater, her udskrev man folkeafstemning om den daværende Forfatningstraktat, der nu er døbt om til Lissabon-traktaten.
Den gang sagde juristerne i Justitsministeriet, at der efter deres opfattelse var ni paragraffer, der kunne komme i konflikt med vores grundlov med indførelse af Forfatningstraktaten. Fogh-regeringen mente, at det så var det rigtige at udskrive en folkeafstemning.
Der kom så to afstemninger, der gav et ja til den nye traktat, det var Luxembourg og Spanien, og senere i juni 2005 afholdte Frankrig og Holland ligeledes folkeafstemning med det modsatte resultat, et klart nej.
Herefter trak Anders Fogh i nødbremsen og standsede vores igangværende folkeafstemning, og jeg mener at huske, at statsministeren lovede os afstemningen senere.
Men nu har Venstre lagt sig på en anden strategi ved at aflyse afstemningen, måske af frygt for at danskerne ville stemme nej til Lissabon-traktaten.
Modstanderpartierne for en demokratisk afgørelse argumenterer med, at her er der kun tale om en lille regulering af de gældende EU-traktater. Det er direkte u-sandt.
Der er mest blevet arbejdet i det stille med redigeringen af tekstindholdet, med en behørig hensyntagen til de 18 EU-lande, der allerede havde godkendt traktatens oprindelige tekst og ikke vil acceptere væsentlige ændringer.
Læseren kan prøve at forestille sig, at EU`s traktater svarede til lagkagebunde. Nu er lagkagen lagt, men mangler kun pynten, altså helhedsindtrykket.
Nå ja, der kommer til at mangle et par lys, dels fordi ritualerne er taget ud. Det gælder emner som et EU-flag og en nationalmelodi. Det virker allerede i praksis.
Det bliver de store lande, der kommer til at bestemme over de små medlemslande, begrundet i den nye stemmevægt, der dels baseres på landenes faktiske befolkningstal.
Vi vil stadigvæk få en EU-statsleder og EU-udenrigsminister, hvor EU bliver en juridisk person, der betyder, at EU beslutter på vegne af medlemslandene på en lang række nye områder, som udenrigspolitikken og forsvarspolitikken.
Der bliver over 50 nye områder, hvor man går fra enstemmighed til flertalsafgørelse.Der er kun fjernet cirka ti paragraffer ud af cirka 260 paragraffer i forhold til den oprindelige tekst.
Undtagelserne fra Edinburgh-afgørelsen ønsker regeringen fjernet, hvilket sikkert vil ske igennem folkeafstemninger.
De argumenter, som Folketingets flertal lagde til grund for at udskrive en folkeafstemning om EU-traktaten i 2005, har bestemt samme nationale betydning i dag. Der er uenighed, om det er to eller fire procent, der taget ud af den nyrevideret traktats tekst i forhold til den oprindelige tekst.
Demokratisk set må afstemningen genstartes. Der er tale om ubetydelige ændringer i traktatteksten, som ikke skulle give anledning til, at 'snyde' os for afstemningen.
Fremtidens EU vil i højere grad fungere som et stort land på bekostning af de 27 medlemslandes selvbestemmelse
I næste øjeblik siger de samme politikere, at det er så omfattende, at det ville de danske vælgere ikke kunne sætte sig ind i, og mener, at det er meningsløst at udsende teksten på dansk til alle husstande, ledsaget af en avis, hvor partier og lister, der er repræsenteret i EU-parlamentet, hver kunne få en side, hvor man frit kunne fremlægge sine anbefalinger for eller imod.
Måske kan det skyldes, at teksten i Lissabon-traktaten, fylder cirka 3300 sider.
Dansk Folkeparti og SF, der ønsker en folkeafstemning, kan måske gøre mere for, at vi få en folkeafstemning.
Dansk Folkeparti kan kræve en folkeafstemning for til gengæld ville støtte regeringens finanslov. SF har et forlig omkring de fire undtagelser, derfor - når regeringen vil af med undtagelserne, måske igennem en folkeafstemning - kan SF betinge sig, at vi først får en afstemning om den nye Lissabon-traktat.
Der er mange, der arbejder for at få en folkeafstemning om den nye traktat - som Folkebevægelsen mod EU, der foreløbig har indsamlet cirka 25.000 underskrifter på krav om en folkeafstemning.
Alene har Frederikssund-Egedal komite indsamlet godt 1000 underskrifter, som vi afslutter med lørdagene den 12. og den 19. januar i Egedal-centret og i Frederikssunds gågade.
Godt nytår.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278