01 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

De nødvendige hænder

De nødvendige hænder

Fredag, 18. januar, 2008, 00:00:00

På trods af at større kommuner, it og digitalisering er der ikke nogen tegn på reduktion af arbejdsmængden - snarere tværtimod.

fra HK/Kommunals kongres
HK/Kommunal kan efter et år med kommunalreformen konstatere, at der sker nedskæringer på det administrative område, på trods af at hverken større kommuner, it eller digitalisering har vist tegn på reduktion af arbejdsmængden - snarere tværtimod. Samtidig vokser mængden af dokumentations- og evalueringsopgaver.
Den demografiske udvikling får på to forskellige måder betydning for markedet for HK/Kommunals medlemmer:
- Befolkningens samlede behov for offentlige ydelser.
- Tilgangen af HK/Kommunals medlemmer i kommuner og regioner.
Det er væsentlige konklusioner fra Rambøll Managements analyse 'På vej mod en servicekløft'.
Med den udvikling styrer kommuner og regioner mod en servicekløft på HK/Kommunals område. Det vil sige en voksende forskel mellem den service, der er brug for og den, der er hænder og hoveder til at levere.
Der er brug for initiativer for at modvirke servicekløften.
Det vil HK/Kommunal gøre ved:
- at sikre at udviklingen i offentlige velfærdsydelser og service bliver HK/Kommunals faglige og strategiske dagsorden.
- at invitere kommunale og regionale arbejdsgivere og faglige organisationer til et forpligtende samarbejde om en fælles strategi for en mere fornuftig fordeling af opgaverne i den kommunale og regionale service.
- at invitere kommunale og regionale arbejdsgivere til et samarbejde om at få oprettet elevpladser og uddannelsesaftaler på HK/Kommunals område. På kontorområdet er vores krav én elev pr 20 ansatte. HK/Kommunal skal forpligte sig til sammen med arbejdsgiverne at profilere den nye professionsbacheloruddannelse i offentlig forvaltning.
- at undersøge perspektiver og muligheder i at arbejde med en professionsstrategi inden for HK-området.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jan. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp