Læren af forløbet hidtil er imidlertid nok, at såvel progressive økonomer som velfærdens støtter må gå dybere ind i kampen om den samfunds-økonomiske forståelse

af økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund
For et par uger siden oplevede vi under store medietummel både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne løbe fra deres løfter om, at der skulle tilføres fem milliarder ekstra til offentligt ansattes lønforhandlinger.
Men når nu valgløfterne fra DF og S ellers i sin tid var helt klare og utvetydige, hvordan kunne det så gå til, at det lovede lønløft endte med det rene ingenting?
De seneste dage op til kovendingen fra S og DF var præget af økonomisk-politisk teatertorden: Finansministeriet, Det økonomiske råd, OECD, Dansk Arbejdsgiverforening og bankøkonomer kappedes om at fremmane billedet af en økonomisk overophedning.
At regeringen få uger forinden havde uddelt skattelettelser for dobbelt så stort et beløb og dermed i langt højere grad selv bidraget til det samfundsøkonomiske pres, lykkedes det i betydeligt omfang at skubbe i baggrunden.
Der blev i en koncerteret kampagne fra de nævnte borgerlige økonomer fokuseret på ekstra lønforbedringer til offentligt ansatte som de dråber, som ville få det samfundsøkonomiske bæger til at løbe over.

Dommedagstrusler
Det var denne kamp på økonomvurderinger om billedet af den samfundsøkonomiske situation, som de offentlige ansattes organisationer tabte.
At de nævnte lønforbedringer til offentligt ansatte skulle have medført en overophedning af dansk økonomi, er ellers ikke velbegrundet.
Det er rigtigt, at dansk økonomi gennem længere tid har været udsat for et betydeligt efterspørgselspres, men det er primært skabt igennem, at regeringen gennem skattestop og skattelettelser har ladet det private forbrug galoppere derudad.
Og faktisk er dansk økonomi tværtimod nu stærkt på vej ned i gear: Amerikansk nedsving på grund bolig- og finanskrise, stigende råvare- og oliepriser og høj eurokurs, samt afmatning på bolig- og aktiemarkederne i Danmark peger alle i retning af klart aftagende økonomisk vækst i Danmark fremover.
Diskussionen om, hvorvidt der i realiteten på lidt længere sigt snarere vil blive behov for en moderat ekspansiv finanspolitik er allerede så små begyndt.

Den offentlige mening
Men i den afgørende situation tabte de offentligt ansattes faglige organisationer kampen om den samfundsøkonomiske forståelse og den offentlige mening. De var ikke i stand til med egne kompetente økonomiske analyser og vurderinger at sejle op imod de borgerlige økonomers helt entydige billede af ekstra lønforbedringer til offentligt ansatte som 'samfundsøkonomisk uansvarlige'.
Den forståelse, som derefter stod tilbage i det offentlige rum, var, at de offentligt ansattes grådighed truede den samfundsøkonomiske balance, opsvinget og velstanden. Hermed blev DF og S på en og samme tid truet med at blive ansvarliggjort for den kommende økonomiske krise og fik samtidig et alibi, som muliggjorde for dem at smutte fra valgløfterne.
Til ulykke ikke mindst for velfærden, fordi den offentlige sektor hermed vil få utrolig svært ved at løfte den meget store rekrutteringsopgave i de kommende år. Hvorved faren er overhængende for, at velfærden i de kommende år vil blive udhulet på grund af mangel på hænder.

Lønkampen uafgjort
Når det er sagt, er det vigtigt at understrege, at overenskomstforhandlingerne for offentligt ansatte på ingen måde er afsluttet og afgjort.
Valgløfterne om de fem ekstra milliarder er væk - dem løb S og DF fra. Men der er fortsat betydelig opbakning i befolkningen til lønforbedringer til offentligt ansatte, fremgår det af en nylig opinionsundersøgelse.
Læren af forløbet hidtil er imidlertid nok, at såvel progressive økonomer som velfærdens støtter må gå dybere ind i kampen om den samfundsøkonomiske forståelse.
Når overenskomstforhandlingerne spidser til, vil det igen blive forsøgt at skabe en offentlig stemning mod lønforbedringer til offentligt ansatte ved at stemple dem som samfundsøkonomisk uansvarlige. Og dermed bliver jordbunden forsøgt gødet overfor et regeringsindgreb i forhandlingerne.
Imødegåelse af dette vil være en del af kampen om den vigtige kamp for flere hænder til velfærden.