Det har været anledning til utilfredshed, at den sorte befolkning i Cuba har været underrepræsenteret i den lovgivende forsamling. Det er blevet bedre ved dette valg

af Sven-Erik Simonsen
Det har været anledning til utilfredshed, at den sorte befolkning i Cuba har været underrepræsenteret i den lovgivende forsamling. Det er blevet bedre ved dette valg
Så ligger resultatet af Cubas valg søndag den 20. januar til den lovgivende nationalforsamling og landets 14 provinsråd.
Gennem en omfattende opstillingsproces ender man med, at der er opstillet én kandidat til hver plads i nationalforsamlingen. Valget har derfor karakter af en folkeafstemning for eller imod den kandidat, der er opstillet i vælgerens distrikt.
Alle 614 opstillede fik (langt over) de krævede 50 procent af stemmerne og blev dermed valgt.
Valgdeltagelsen blev på 96 procent, oplyser valgkommissionens formand Maria Teresa Reus. Af de afgivne stemmer var 95,24 procent gyldige, mens 4,76 procent var ugyldige. Her er det værd at notere, at andelen af blanke stemmer udgør 3,73 procent, hvilket svarer til 307.010 stemmer. Det er det bedste bud på størrelsen af den systemkritiske opposition i Cuba, idet opfordringen fra USA og kredsen af kontrarevolutionære i Cuba har været, at man skulle stemme blank. Der kan naturligvis være nogle tusinde antisocialister blandt de ugyldige stemmer og blandt de fire procent, som ikke stemte, men ellers er styrkeforholdet for og imod socialisme i Cuba som 7.923.822 til 307.010 i mere overskuelige procent svarer det til 91,43 mod 3,73. For hver antisocialist er der cirka 25 socialister og kommunister.
Mange medlemmer af Nationalforsamlingen er nye. Det gælder faktisk 390 af de 614 (63 procent).
Der er en lav gennemsnitsalder, idet 374 delegerede er født efter revolutionens sejr den 1. januar 1959 - altså er de under 49 år. Andelen af kvinder har været støt voksende i mange år er nu oppe på 265, svarende til 43 procent.
Det har været anledning til utilfredshed, at den sorte befolkning i Cuba har været underrepræsenteret i den lovgivende forsamling. Det er blevet bedre ved dette valg, hvor 219 af sort eller blandet etnicitet er valgt.
Efter valget har fungerende præsident Raul Castro meddelt, at den nyvalgte nationalforsamling mødes den 24. februar for at vælge de 31 medlemmer af Statsrådet - herunder en formand, der bliver Cubas præsident.
Fidel Castro er en af de 614, som nu er valgt til en plads i Nationalforsamlingen. Om han stiller op til posten som formand for statsrådet og dermed fortsætter som Cubas valgte præsident afklares altså om en måned.
Det var syvende gang cubanerne vælger en lovgivende forsamling for en fem-årig periode; efter de regler for valg til Folkemagten, som blev vedtaget ved en folkeafstemning i 1976. Men det er første gang, at valget er blevet omtalt i et vist omfang af de internationale og danske medier.
Hidtil har medierne enten overset, at der er demokrati og valg i Cuba, eller man har holdt historien herom bevidst tilbage. Denne gang stod de med et dilemma, som tvang dem til at beskæftige sig med valget. Det kan nemlig ende med, at Fidel Castro holder op med at være Cubas præsident som konsekvens af den demokratiske proces.