Det er Europas velfærdsstaters overlevelse, der står på spil, hvis der ikke klart og tydeligt gribes ind. De sidste ganske få års hærgen har tegnet et tydeligt spor

af Torben Jensen, Svendborg
Minimalstatens 'fortræffeligheder' sniger sig stille og roligt ind i fundamentet på vort samfunds sammenhængskraft. Ja, intet af det, generationer af fremsynede gode danske borgere i solidaritet har skabt af kollektiv velstand, findes for godt til at blive kastet på kapitalens grådige tag selv bord.
Markedskræfternes frie spil må for alt i verden ikke opleve lovgivning, begrænsning eller krav om etik og moral, det er fy ord i den verden.
En tidligere finansminister, Thor Pedersen, som personligt har sit på det tørre med aktier og jordbesiddelser, udtalte sig i et svagt øjeblik - måske ud fra egen velstand - om, at nu kunne Danmark snart købe hele verden. Tja! så kommer der lige en bog i efteråret 2007, skrevet af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen: 'I Grådighedens Tid'. Den bog sætter ligesom tingene i relief i sin beskrivelse af, at det rent faktisk er store kapitalfonde, som reelt kan købe Danmark indtil flere gange.
De kan købe alt i Europa, der er værd at eje, hvis det lige var det, opgaven gik ud på. Problemet er bare, at de i virkeligheden ikke ønsker at eje, dem der står bag disse fonde. De er kun interesseret i at tjene hurtige penge, og intet middel er helligt. At flere tusinde mennesker mister deres job, er de totalt kolde over for. Det er kun penge og penge, som tæller i deres terminologi.

TDC skræmmer
Hvordan dæmmer vi så som samfund op for sådan en grådighed. Ja, det gøres ikke ved større lukkethed omkring bonusordninger i toppen af erhvervslivet. En anden tidligere borgerlig finansminister, Henning Dyremose, har brugt sin position i Dansk Industri til at bevare sit på det tørre.
Her er hele håndteringen af TDC et skræmmende eksempel, hvor netop han som administrerende direktør og nuværende bestyrelsesformand for TDC samt formand for Dansk Industri kunne score tæt på 100 millioner kroner på handelen. Tankevækkende!
At TDC så blev kastet ud i en økonomisk krise, ved at firmaet blev gældsat med 90 procent, og halvdelen af den kapital blev udbetalt til de nye aktieejere, er ganske normalt i de kredse. 'Desværre' for dem lykkedes hele processen ikke helt, da ATP fonden ikke ville sælge sine aktier sammen med et mindre antal små aktionærer: Firmaet TDC kunne ikke blive afmonteret på fondsbørsen, så de nye ejere i totalt mørke og lukkethed kunne skalte og valte med resten af virksomhedens aktiver.
Tanken var ellers at skille forskellige aktiver i form af forretningsområder fra og sælge dele af virksomheden alene for at skaffe yderlige profit. Intet har foreløbig være helligt. Selv forsøg på at sælge medarbejdernes feriehuse erhvervet igennem flere år. Det blev forsøgt i det skjulte, men nåede lige mediernes forsider inden det var for sent. Så det blev dog forhindret, at disse huse blev kastet i grams til højest bydende, da medarbejdernes pensionskasse købte husene.
Vi har med garanti ikke set de sidste forsøg på at malke en tidligere sund og god arbejdsplads, som har været i samfundets eje gennem mange år. Disse store kapitalfonde har interesse i at malke alt, hvor de hurtigt og let kan score profit i deres begærlige stræben. Deres øjne hviler på både hospitalsverdenen, samfundets infrastrukturer og ikke mindst virksomheder som har en god egenkapital, som kan trækkes ud til store honorarer, gratialer, udbytte til rådgivere, advokater og andet godtfolk.

På vej mod EU
Kan vi som samfund forvente nogen hjælp til at dæmme op for den slags tiltag, mon?
Næppe fra minimalstatsminister, Anders Fogh Rasmussen som optræder med et stort slips, for at forhindre at skjorten falder ud over skuldrene i fjernsynets primetime. Den nytårstale som Fogh leverede på årets første dag i 2008, hvor han fortalte alle os danskere, hvad han 'glemte' under den netop afsluttede valgkamp i slutningen af 2007, satte mere fokus på ting der kan profilere ham som: 'En person før en jobsamtale i EU'.
'Det går godt I Danmark'. Ja - nogen af os har hørt de samme floskler før under en konservativ statsminister, men går det så godt? Flere mennesker bukker under for stress, mange er utrygge, flere hjemløse, lange ventelister på vore sygehuse, behøver jeg fortsætte?
En minimalstatsminister som tilsyneladende er tilfreds med at sidde på et mandat, holdt oppe af to præster som er frontfigurer i en hadekampagne mod alle, som har arabisk blod i årerne - eller tillader sig at have muslimske rødder.
Nej tro ikke at hjælpen skal komme derfra.
Kan hjælpen så komme fra den nye finansminister, nej næppe. Han har mere end travlt, med at holde ro på intern økonomi, forhåbentlig. Han truer med kartoffelkure, samt indgreb, hvis lavindkomstgrupperne bliver for 'dygtige' til at gøre opmærksom på egne forhold. Vær sikker på at også her har bogen om minimalstatens 'fortræffeligheder' bidt sig fast.
'Liberalisme er frisind'. Det brugte Venstre i sit politikprogram fra 1995. Det blev senere til: 'Frisind er en vigtig del af det liberale tankesæt'. Begge dele med udgangspunkt i at enhver er sin egen lykkes smed.
Den stærkes ret - vind eller forsvind!

Nedlæggelse af råd
Frisindet kom klart til udtryk, da Anders Fogh tiltrådte som minister og nedlagde en stribe af råd og nævn. Det var for fleres vedkommende tydeligt, at deres medlemmers eller ansattes holdninger ikke passede med hans. Det benægtede statsministeren hårdnakket længe. Det lykkedes dog en af de borgerlige aviser at få indrømmelser på, at det var fordi de var kritiske over for den borgerlige regering.
Efterfølgende er der blevet oprettet flere hundrede nye råd og nævn, blot bemandet med primært folk som har borgerlig observans.
Frisindet hersker end ikke inden for Venstres egne rækker. En række Venstrefolk blev i 2005 så utilfredse med Anders Foghs vælger- >taktiske tiltag, at de ønskede sig et ultra liberalt parti 'Liberalisterne'. Det blev forhindret i et helt år, da deres partifælle og tidligere indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen - meget liberalt - syltede deres anmodning om at få anerkendt partinavnet 'Liberalisterne'. De kunne derfor ikke gå i gang med at indsamle de nødvendige underskrifter, og kunne derfor heller ikke blive opstillingsberettiget.
Herfra skal der lyde ros til tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Tillige tak til alle de danskere (407.966) som har sikret os et stærkt talerør på det europæiske niveau ved at stemme ham ind i parlamentet. Det har givet Nyrup mulighed for at gå i clinch med de økonomiske magtherrer og dermed afsløre den økonomiske grådighed, disse fonde fungerer under med stor fare for fremtidens velfærd og landenes sociale sammenhængskraft.
Hvad stiller vi så op? Jeg mener: 'Vi skal have medierne til at beskrive og afsløre, når de store kapitalfonde forsynder sig og udplyndrer sunde og velrenommerede virksomheder - alene for den rå kapitals frie udfoldelses skyld'.
Den borgerlige regering må træde i karakter og få lovgivet, så det forhindres at sociale og demokratiske aftaler undergraves af finanskapitalens hærgen med deres kasinoøkonomiske transaktioner.
Det er Europas velfærdsstaters overlevelse, der står på spil, hvis der ikke klart og tydeligt gribes ind. De sidste ganske få års hærgen har tegnet et tydeligt spor, der her og nu klart skal sættes en stopper for.