31 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Venstrefløjen og 911-kritikken

Venstrefløjen og 911-kritikken

Fredag, 01. februar, 2008, 00:00:00

Så længe det danske folk bevarer illusionen om demokrati og retssamfund, kan vi ikke angribe Foghs politik. Han er jo på trods af krig blevet genvalgt to gange

af Bo Richardt, Espergærde
I Berlingeren fra onsdag 23/1 kan man læse, at Bush-slænget fortalte 935 løgne/ usandheder/ misinformationer i optakten til Irak-krigen.
Det tankevækkende her er, at det ikke ser ud til at ha` konsekvenser for deres varetagelse af USA's højeste demokratiske embeder, således at lyve groft overfor folket. Og det spørgsmål der melder sig er, om en stat, der ikke afsætter en så løgnagtig præsident, kan kaldes demokratisk.
Det demokratiske spil i USA, der vil køre det kommende år, bekræftes således, at være spil for galleriet, i forhold til kontrol over de kræfter der i virkeligheden bestemmer, om Bush skal blive siddende, eller om han skal gå af.
Det er ikke nyt for dette blads læsere, og opregnes kun for at give afsæt til mit egentlige ærinde; kritik af venstrefløjens forhold til 9/11.

Forslag til Enhedslisten
Jeg foreslog Rune Lund fra Enhedslisten i foråret 2007 at stille spørgsmål til Fogh om dennes retsopfattelse, i betragtning af at retorikken og sanktionspolitikken efter 9/11 entydigt blev defineret af Bush-slænget, selv om det er evident, at de samme neokonservative inderkredse i september 2000 udtrykte behov for en 'katalyserende katastrofe' for at få medvind til deres globale ambitioner (goggle på 'Rebuilding Americas Defenses', og i dette dokument på 'Pearl Harbor').
Rune var positiv, men nåede desværre ikke at tænke til bunds om han ville/turde sætte sin prestige ind på at røre ved den stadig rygende varme lort fra Ground Zero (og de dæmoniserende tiltag mainstream-pressen hælder ud over enhver der vover at rejse dette emne med vægt), inden det blev sommer, og efter sommeren kom valget, så nu er Rune ikke mere i position til at gå på talerstolen i Folketinget.
Så rejste jeg spørgsmålet overfor den friske Johanne Schmidt-Nielsen, som dog tørrede det af med, at det udenrigspolitiske lå hos Frank Aaen. Okay, nu er Foghs retsopfattelse jo ikke et udenrigspolitisk spørgsmål, men jeg lod bolden gå videre til Frank, som imidlertid afviser spørgsmålet med, at han ikke vil røre ved 'konspirationstankerne'. Og han ændrer ikke åbent holdning, selvom jeg påpeger, at det er et retsspørgsmål frem for et konspirations-teoretisk.
Hvoraf kommer denne berøringsangst?
Nu ser vi aktuelt igen, at der ikke er nogen mening i at bekæmpe USA's politik (og dens afgørende indflydelse på dansk politik), hvis vi ikke griber om nældens rod.
Så længe det danske folk bevarer illusionen om demokrati og retssamfund, kan vi ikke angribe Foghs politik. Han er jo på trods af krig blevet genvalgt to gange. Og som Berlingskes artikel viser, er der ikke nogen konsekvenser af at lyve i demokratiet om de store spørgsmål, hvor krig må siges at være noget af det mest fundamentale, en regering kan beslutte.

Grundlov ud af kraft
Krigspolitikken i sig selv kan altså ikke bekæmpes indenfor de (falske) parlamentariske rammer. Selv grundloven sættes ud af kraft, når magten har brug for det.
Det vi skal, er altså, at få folket til at indse, hvor grundigt de er taget i røven. Og til dette formål anser jeg 9/11 for at ha det største potentiale, fordi denne begivenhed blev hjernevasket ind i os, og fordi vi gennem en erkendelse af, at 'den officielle konspirationsteori' er hævet over kritik, måske kan indse, at uglerne i mosen ikke længere kan ignoreres.
At demokratiet står og falder med retsstaten, og at den grundlæggende er undergravet, når vores regeringer slipper af sted med at lyve groft uden at blive stillet til parlamentarisk ansvar.
Jeg tror, at nogle velvalgte spørgsmål (som jeg har formuleret i forslag til Rune, Johanne og Frank) om statsministerens retsopfattelse i et grundlæggende habilitetsspørgsmål måske kunne rejse en vind, der ville blæse stanken fra korruptionens råddenskab ind i folkehjemmet og således få folket op fra magelighedens sløve sofaer.
Sofa-Jensens er gode til at fortrænge og ignorere, men når de virkelig føler sig pisset på, så reagerer de.
Så hvad holder Frank Aaen/Enhedslisten tilbage?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp