Når man tænker på politiets visitationszoner i de store byer og kontrollen i lufthavne, så kan det undre, at man ikke har grebet til den logiske løsning at inspicere disse ¤¤private fly¤¤
af Finn Ekman, København
CIA oplyser ikke offentligheden om deres operationer.
Det gør den amerikanske administration (i andre lande hedder det regering ) heller ikke, medmindre den søger hjælp til at komme ud af en eller anden suppedas. Som for eksempel Irak og Afghanistan.
Europarådet har i deres undersøgelse fastslået, at der finder flyvninger sted med fanger til lande, der øver tortur. Præsident Georg W. Bush har indrømmet, at USA har fængsler i en række lande.
DR1`s dokumentarudsendelse sandsynliggør, at flyvningerne foregår med Grønland som optankningsplads. Alt sammen i modstrid med gældende internationale love og konventioner.
Uanset hvad man skal tro om den danske regerings viden i denne sag, er det en kendsgerning, at de terrorlove, der gælder i det danske rigsfællesskab, i højere grad ville være anvendelige i dette tilfælde end de sager, der indtil nu er rejst ved domstolene i tilfældet Oprør og Figthers + Lovers.
Der er tale om 'civile fly', der mellemlander i Grønland. De kommer fra et andet land. De kan transportere narko, våben, illegalt anholdte personer. Hvem ved?
Når man tænker på politiets visitationszoner i de store byer, når man tænker på kontrollen i lufthavne og - helt grotesk - lystfiskeres fratagne ret til at færdes i havneområder, så kan det undre, at man ikke har grebet til den logiske løsning at inspicere disse 'private fly'. Det var måske vanskeligt at inspicere amerikanske krigsskibe for - i dansk sammenhæng - ulovlige atomvåben, men et civilt fly?
Hvor svært kan det være?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278