I Jydske Vestkysten den 18. januar skriver EU-parlamentsmedlem Niels Busk, (V), at Lissabon-traktaten er velegnet til debat og diskussion, men ikke til folkeafstemning
af Jan Sørensen, byrådskandidat for Enhedslisten, Løgumkloster
Han mener også, at EU-traktater alene skal bestemmes af politikere, mens befolkningen skal holdes udenfor. Dette er meget afslørende for Venstres arrogante demokratisyn.
Man har kun foragt til overs for vælgerne. De må gerne give stemme til ens eget sæde, men ellers skal de bare blande sig udenom.
Niels Busk kunne lige så godt have sagt - som Solkongen Ludvig den 14. - 'vi alene vide'. Vælgerne skal ikke stemme om Lissabon-traktaten, for tænk nu, om vælgerne stemte imod magthavernes ønsker.
Derimod skal vælgerne til at afskaffe de EU-forbehold, der i sin tid var med til at lokke befolkningen til at ændre nej`et til Maastricht-traktaten. Endnu engang viser Venstre, hvor lidt de egentlig regner det folkestyre, de altid taler om ved festlige lejligheder.
Det er ynkeligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278