Den såkaldte ¤¤krig mod terror¤¤ søger at inddæmme den folkelige modstand mod en global økonomisk politik, der i mange lande i verden betyder voksende uro og øget marginalisering

af Patrick Mac Manus, Foreningen Oprør
Foreningen Oprør har søgt at gøre sig gældende i modstanden og konflikten mellem folkelige interesser og undertrykkende statspolitiske mål. Blandt mange eksempler har vi valgt to - Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) og den colombianske væbnede modstand FARC - andre valg ville også have været mulige.
Vi peger på Palæstina, på okkupationen og undertrykkelsen af befolkningens liv og fremtid, uden at en fredelig tilgang til konflikten har kunnet ændre vilkårene.
Landet bliver i stigende grad delt i isolerede og dybt kontrollerede sektorer, hvor befolkningen indelukkes i områder, der minder om den tidligere sydafrikanske apartheids adskillelse af befolkningen i såkaldte bantustans.
Vi peger på Colombia, hvor statsmagten er båret af jordejere, militæret og de privilegerede. Udenlandske selskaber har kunnet herske med omfattende drab på ledere og medlemmer af faglige organisationer, og styret forfølger med vold sine politiske modstandere.
Når stemmen ikke kan tale, når stemmen bliver kvalt og udslettet, er der kun våbnene tilbage.
Det er det, vi hæfter os ved. Og ved en 'terrorlovgivning', der er trådt til igennem de sidste fem år - i Danmark og verdensomspændende. 'Terrorlisten' omfatter de to nævnte organisationer, og deres registrering på EU-listen opretholdes.
Oprør er tiltalt, men endnu engang er sagen udsat. Justitsministeriet ønsker tilsyneladende, at sagen mod Fighters & Lovers først bliver afgjort.
Nye anmeldelser vokser frem. Nu også mod Den Faglige Klub i København fra fagforbundet TIB (Træ-Industri-Byg), der er anmeldt for at have doneret 10.000 kroner til en colombiansk fagforeningsleder, Raul Reyes, som efter dødstrusler må fortsætte kampen i FARC. Klubbens holdning er klart formuleret i en pressemeddelelse:
'Vi fastholder, at det må være legitimt at støtte befrielsesbevægelser, der kæmper mod undertrykkende regimer! Danske solidaritetsbevægelser har før, blandt andet i Vietnam og Sydafrika, reddet Danmarks omdømme ved at være på tværs af regeringens politik.' Endnu er klubben ikke sigtet.

Hykleriet
Også Horserød-Stutthof Foreningen har overført midler til FARC i 2006 og informerede Justitsministeriet om overførslen, men er heller ikke blevet sigtet. Professor i strafferet ved Københavns Universitet Vagn Greve er forundret over, at modstandsfolkene ikke behandles på samme vis som andre tiltalte.
'Grundsætningen om lighed er helt fundamental for juraen. Især i strafferetten. Det virker derfor uheldigt, at man lægger den ene sag på hylden og kører den anden', siger han.
Selv siger formand for foreningen, Anton Nielsen: 'Det viser jo det hykleriske i terrorlovene. Det er nok nemmere med en retssag mod nogle unge mennesker, frem for at skulle hive gamle modstandsfolk, som Anders Fogh har lovprist, igennem retssystemet. Det er simpelthen en politisk dårlig sag at anklage modstandsfolk for støtte til terrorister.'
Sigtelsen mod Foreningen Oprør er et forsøg på at skræmme og straffe den begrundede tvivl og modstand, som retter sig mod terrorlovgivningen og den såkaldte internationale krig mod terror. Senest har anklagemyndigheden dog anerkendt, at en organisations optagelse på 'terrorlisten' ikke i sig selv er tilstrækkelig til at dømme aktivitet og tilknytning.
Den rolle, som international solidaritet tidligere har spillet i løsning af konflikter, er under voldsomt pres. Herudover er civil ulydighed, protestkampagner og faglige aktioner i stigende fare for at blive ramt af gældende terrorlovgivning.
Denne underminering af politiske rettigheder er drevet frem af en statslig strategi, hvor en liberalisering af økonomier og markeder ledsages af en statslig disciplinering af den politiske aktivitet. I dette perspektiv er 'krigen mod terror' den neoliberale stats globale projekt, der sigter på at inddæmme og knuse en folkelig modstand mod deregulerede markedskræfters ekspropriation af livsvigtige ressourcer.
Samfundenes historie afløses af en verdenstilstand, der dybest set er ahistorisk og historieløs. Verden tømmes for de alternativer, der udspringer af forskellige historier, af forskellige vilkår, erfaringer og behov. En tilsyneladende afpolitiseret udgave af denne tilgang, hvor både den strukturelle og umiddelbare vold i processen underbetones, findes i udbredte opfattelser af 'globaliseringen'.

Globalisering uden alternativ
I en verden uden alternativ kan den tilbageværende modstand derfor betegnes som irrationel, og dens overvindelse, også gennem voldelig intervention, betragtes som legitim.
Den folkelige modstand omdefineres til at være udtryk for international terrorisme. Undertrykkende stater har i den 'globale krig mod terror'`s navn søgt at iklæde sig ny international legitimitet. I mange lande er statsterrorisme i dag den mest presserende og dødelige trussel mod befolkningers liv og velfærd.
Det er nødvendigt at udfordre det politiske paradigme, der ligger til grund for den såkaldte 'globale krig mod terror'. Den udstøder sociale og politiske bevægelser fra den internationale politiske dialog, der i sig selv er en forudsætning for en politisk løsning af de konflikter, som bevægelserne er part i.
Den social-liberale stat viger for sikkerhedsstaten. Sociale og politiske løsningsmodeller trænges i baggrunden af modeller, der mere hviler på magtanvendelse, kriminalisering, øget strafudmåling, udvidede politimæssige beføjelser og indskrænkninger i borgeres retsbeskyttelse. Det synes at være en regel, at jo større deregulering på det socialpolitiske felt i bredeste forstand, jo større bliver den statslige repressionstilbøjelighed.

Demokratiet svækkes
Hvis et samfund vælger et vidtgående sikkerhedshensyn frem for den udvidelse af de demokratiske rettigheder, der alene kan løse både globale og interne konflikter, vil dette sikkerhedshensyn før eller senere vende sig mod samfundet og de rettigheder, der hidtil har kendetegnet det. I et sådant samfund vil netop ingen til syvende og sidst kunne vide sig sikker.
Der skal helst opretholdes en kritisk-solidarisk dialog med bevægelser som PFLP, FARC og andre modstandsorganisationer. Der er behov for et helt andet paradigme end det, som udstøder modstandsbevægelserne fra det internationale samfund. En sådan udstødning og marginalisering uddyber blot konflikten, og afskærer modstandsbevægelserne fra den dialog, der kan fastholde og videreudvikle demokratiske og moralske normer - også i modstanden mod en illegitim magts umenneskelighed.
En opfattelse af modstandens grundlæggende mangel på nutidig legitimitet har bredt sig i de senere år. I stedet træder visionen om en global markedsliberalisering, der skal danne grundlag for formelt demokratiske styreformer. Demokratiske styreformer, hvis formål oftest er at legitimere en privat ekspropriation af nationale ressourcer.
I sin globale rækkevidde søger den såkaldte 'krig mod terror' at inddæmme den folkelige modstand mod en global økonomisk politik, der i så mange lande i verden betyder øget marginalisering, voksende uro og opbrud. En modstand, der udfolder sig også i voldelig form i en række latinamerikanske, asiatiske og afrikanske lande. 'Krigen mod terror' er den disciplineringsform, som understøtter den tvungne markedsliberalisering, der i dag er den fremherskende globale økonomiske dagsorden. Tvang er den globale markedsliberaliserings andet ansigt.

Dybtgående krænkelser
En befrielses- eller modstandskamp udspringer i sig selv af dybtgående krænkelser af civile rettigheder, og vil i mange tilfælde uvægerligt medføre en fortsat krænkelse af disse rettigheder. Under langvarige konflikter kan der også ske tilpasninger til selve konflikttilstanden, der underminerer en langsigtet løsning. Det kan også være tilpasninger, der kompromitterer de demokratiske mål, som har været retningsgivende i konflikten. Der kan og der vil ske politiske og moralske afsporinger.
Der vil forekomme modstandsformer, der kan være moralsk uantagelige. Igennem de senere år er der eksempelvis sket en betydelig svækkelse af de verdslige grupperinger i den palæstinensiske modstandskamp. Den nuværende overvægt af islamiske tolkninger og motiver udspringer af desperate tilstande. Årtiers israelsk besættelse og overvældende magtanvendelse bærer et grundlæggende ansvar herfor. Og dybest set også for handlinger, der rammer egne sagesløse civile.
Solidaritet og kritisk dialog med modstandsbevægelserne i verden skal fastholdes. Vi peger på verden og siger: Her er den, her er de unge kvinder og mænd, der kæmper i verden, her er smerten og lidelsen, her er der de fejltagelser, der hører en ufuldkommen verden til, her er verden, her er fremtiden.
Og fremtiden er måske stadig en 'tid hvor ingen skal savne brød, roser, sol, frihed og dø unge af længsel og nød, i kamp' - for at citere den tyrkiske digter og kommunist Nazim Hikmet, som selv sad fængslet i tretten år og døde i eksil.

Ovenstående er en forkortet udgave af det oplæg Patrick Mac Manus holdt i lørdags på mødet om 'Modstandskamp eller terrorisme' arrangeret af Dokumentationscenter for historieforfalskning.