Det er nu snart tre år siden, at Enhedslisten første gang kunne dokumentere at fly, der var mistænkt for at blive anvendt af CIA til ulovlige fangetransporter, havde fløjet i dansk luftrum og landet i danske lufthavne
af Frank Aaen, MF for Enhedslisten
Efter DR`s dokumentar-film om CIA`s ulovlige fangeprogram, har regeringen omsider accepteret, at der er behov for at undersøge, om CIA i strid med internationale konventioner har misbrugt dansk territorium. Hvis regeringen vil gennemføre en seriøs undersøgelse er det positivt. Men det sker desværre alt, alt for sent.
Det er nu snart tre år siden, at Enhedslisten første gang kunne dokumentere at fly, der var mistænkt for at blive anvendt af CIA til ulovlige fangetransporter, havde fløjet i dansk luftrum og landet i danske lufthavne.
Siden har vi gang på gang krævet, at regeringen undersøgte sagen, og at de fly der var mistænkte ville blive undersøgt, hvis de igen kom ind i dansk luftrum. Regering har arrogant afvist, at der var noget problem og har nægtet at gribe ind.
I tre år har CIA`s fly således frit kunne fortsætte med at anvende danske lufthavne og luftrum. Hvis nogle af disse fly har medbragt fanger på vej til tortur i hemmelige fængsler, så bærer den danske regering et alvorligt medansvar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278