29 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Et godt børne- og ungeliv

Et godt børne- og ungeliv

Onsdag, 13. februar, 2008, 00:00:00

Som pædagogiske medarbejdere der har fingeren på pulsen og arbejder med den daglige pædagogiske praksis, ser vi fortsat store udviklingsperspektiver i udviklingen af en fritids- og klubpædagogik inden for egne præmisser og rammer

fra LFS
København er i en unik situation - vi har en fritidspædagogik og en klubpædagogik, som vi fortsat skal værne om og stadig udvikle!
Forvaltningen og politikerne i København har rettet fokus på det pædagogiske område. De pædagogiske medarbejdere vil være med til at formulere, hvad et godt børne- og ungeliv er. Vi har konstruktive bud på, hvilke forudsætninger der er nødvendige i de optimale vilkår for et godt liv for børn og unge.
Derfor kræver vi følgende:
- at vi inddrages i den fritids- og klubpædagogiske udvikling i København.
Som pædagogiske medarbejdere der har fingeren på pulsen og arbejder med den daglige pædagogiske praksis, ser vi fortsat store udviklingsperspektiver i udviklingen af en fritids- og klubpædagogik inden for egne præmisser og rammer.
- at samtænkningen evalueres i 2008 og i samarbejde med os.
Vi ser store udviklingsperspektiver i samtænkningen. Vi kræver, at samtænkningen i 2008 evalueres, så den fremtidige udvikling af det fritidspædagogiske område sker på baggrund af et fælles erfaringsgrundlag fra praksis.
Forudsætningen for at kunne diskutere nye målsætninger for fritidspædagogikken i København er, at evaluering af samtænkningen gennemføres.
- at vi får fuld indflydelse på processerne.
Blandt andet i forbindelse med morgenåbningen forventer vi, at der fremkommer en analyse af hver enkelt bydel/distrikt, hvor hver skole og fritidshjems behov analyseres. Dette kunne effektueres ved distriktskonferencer, hvor dagligdagens eksperter inddrages, og deres viden anvendes i et videre forløb.
Denne udtalelse er samtidig en opfordring til Børne- og Ungdomsudvalget i København om at deltage i LFS`s medlemsmøde den 25. februar i Nørrebrohallen klokken 9 til 12.
John Halse kommer klokken 9 til 9.45 med perspektiver på fremtidens fritidspædagogik. Derefter åben dialog mellem B&U-udvalget og medlemmerne.

Vedtaget på leder- og tillidsrepræsentantmøde 1. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp