Al tortur er hævn og et udtryk for afmagt, men tortur kan ikke bruges ved opklaring af forbrydelser

af Per Mortensen, Rungsted
Dagens debat om tortur er noget vrøvl. Debatten bygger på falske og forkerte præmisser. Men vi er nogle, der ved hvad tortur er.
Nogle kammerater og jeg har følt torturen på egen krop. Det er over 60 år siden, men tortur er uden alder. Der var tortur af religiøse ledere på Jesu tid, og der var tortur af de kvinder, man kaldte hekse, under Kong Christian den fjerde.
Under Anden Verdenskrig var der tortur af modstandsfolk i Danmark, og i dag er der tortur i de stater, hvor militæret har stor magt.
Tortur foretages af politiske banditter, religiøse fanatikere og af suspekte militærfolk, og al tortur er hævn og et udtryk for afmagt, men tortur kan ikke bruges ved opklaring af forbrydelser.
Professionelle afhøringer kan nemlig kun udføres, hvis befolkningen føler, at deres politi og domstole er hæderlige. Alle professionelle forhør er en handel, hvor oplysninger om kriminelle forhold, sælges for personlige fordele.
Men hvis magten ikke er legitim, så kan denne handel ikke fungere, og under krigslignende tilstande, kan det gå frygtelig galt. Soldaten, der har set sin kammerat ligge med blodige benstumper efter en vejbombe, tænker kun på hævn.
Hvis officererne derefter udsætter de måske tilfældigt anholdte for grove forhørsmetoder, hvor de sigtede måske ikke er (eller ikke kan være) samarbejdsvillige, så kan det værste ske.

Hemmelig tortur
Eksempler fra Anden Verdenskrig viser, at de tyske forhørsledere skjulte de fysiske skader, som de sigtede havde fået under forhørene, ved henrettelser eller i hemmelige fængsler.
Chang blev taget ved en sabotageaktion mod Globe 3. maj 1944, og han blev næsten tævet ihjel under forhørene. Den tyske sikkerhedstjeneste skjulte ugerningen ved at henrette Chang allerede dagen efter.
Trods torturen, sagde Chang ikke noget. Chang anså sine bødler for kriminelle banditter, der havde overfaldet hans fædreland, så han gav ikke fjenden oplysninger om sine kammerater og om gruppens aktioner. Det var flot, men ikke usædvanligt.
Sabotørerne havde mange arrestationer, og de medførte uhyre mængder af tæsk og torturtrick, men forhørene fik næsten aldrig direkte konsekvenser for grupperne.

Vold som hævn
Nogle hævder, at eksempler fra krigen dengang ikke kan bruges, for dengang var der ikke terror!
Terror er vold mod mennesker, og fra 1939 til 1945 eksploderede verden i et orgie af vold mod civile, og millioner af fredelige mennesker blev slået ihjel.
Landsbyen Lidice nord for Prag blev, som hævn for drabet på nazilederen Heydrich, jævnet med jorden, og 10.000 bønder blev dræbt.
Oradour-sur-Glane, en landsby i Frankrig, blev som hævn for et partisanangreb på den tyske hær udslettet, og 1000 bønder blev dræbt. I Sovjetunionen gik den tyske hær amok, og mere end 500 landsbyer i Rusland blev massakreret på samme måde som Lidice og Oradur.
De mange bombeangreb mod civile var også terror. Tyske bombemaskiner smadrede boligkvarterer i London, og England hævnede sig ved at bombe arbejderkvarterer i Hamburg.
Japanerne bombede millioner af kinesere, og en amerikansk bombemaskine smed en atombombe over Hiroshima, og dræbte i et splitsekund 100.000 mennesker.
Anden Verdenskrig sluttede med oprettelsen af De Forenede Nationer og et retsopgør i Nürnberg. Dommerne her straffede de politikere, de soldater, og det politi, der var gået ind for tortur og angreb på civile.
Så siden 1946 har den slags krigsførelse været ulovlig i en international retssammenhæng.