29 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Hvem knækker nødderne efter Vaxholm?

Hvem knækker nødderne efter Vaxholm?

Torsdag, 14. februar, 2008, 00:00:00

Den danske regering må give en garanti for, at den danske aftale- og konfliktret består ubeskåret efter Vaxholmdommen

af a-kasseleder Søren Becher, København
Den 18. december 2007 traf EF-domstolen en opsigtsvækkende afgørelse. EF-domstolen underkendte nemlig en efter svenske regler lovlig faglig konflikt.
Det svenske bygningsarbejderforbund blev hermed pålagt at indstille kampen mod underbetaling af lettiske arbejdere, som skulle renovere en skole i den svenske by Vaxholm.
Den danske regering må give en garanti for, at den danske aftale- og konfliktret består ubeskåret efter Vaxholm-dommen.

På lettisk overenskomst
I november 2004 brød overenskomstforhandlingerne sammen mellem det svenske bygningsarbejderforbund og det lettiske firma Laval.
Laval havde påtaget sig at gennemføre et renovationsarbejde af en skole i Vaxholm. Det mente Laval skulle udføres på grundlag af den lettiske overenskomst, som er væsentligt dårligere end den svenske.
Som konsekvens af forhandlingssammenbruddet organiserede de svenske bygningsarbejdere en faglig blokade mod firmaet, som betød, at firmaet gik konkurs. Laval nægtede nemlig at indgå overenskomst med bygningsarbejderforbundet og krævede i stedet en afgørelse af EF-domstolen.
I november 2005 traf den svenske arbejdsret en afgørelse om, at blokaden mod Laval var lovlig efter de svenske arbejdsretlige spilleregler.
Men dommerne blev sat under pres af Laval og de store svenske arbejdsgiverorganisationer. Dommerne valgte derfor at gøre beslutningen 'provisorisk' og sendte den til endelig afgørelse ved EF-domstolen i Luxembourg.
Umiddelbart efter afgørelsen udtalte Claus Hjort Frederiksen, som ofte og gerne lovpriser det danske overenskomstsystem, at han ville lade jurister analysere dommens konsekvenser. Efter afslutningen af analysearbejdet udtalte han så forleden:
'Det kan måske godt være på sin plads at undersøge, om det er nødvendigt med ændringer af EU, hvis den danske arbejdsmarkedsmodel skal bestå ubeskåret efter Vaxhom-dommen.'
Hans konklusion er altså i første omgang - mere undersøgelse! Der igangsættes derfor et udredningsarbejde i et udvalg, der består af eksperter, repræsentanter fra berørte ministerier og arbejdsmarkedets parter.

EF-domstolen og konfliktretten
Harald Børsting, formand for LO, udtalte ret skråsikkert allerede den 18. december 2007:
'Vi vil aldrig acceptere, at hverken udenlandske eller danske virksomheder forsøger at undergrave de rettigheder, vi har brugt mere end 100 år på at opbygge. Derfor er det meget positivt, at dommen slår fast, at strejkeretten er intakt.'
Har Harald Børsting ret? EF-domstolen har jo netop blandt andet fastslået, at konfliktretten i det enkelte land er betinget af, at man følger EF-domstolens fortolkning og retningslinjer!
Og i dette udgangspunkt ligger først og fremmest et hensyn til EU`s indre marked med fri bevægelighed frem for et hensyn til, hvad en arbejdsret måtte mene eller afgøre om en konflikt eller blokade i Sverige eller i Danmark.
Uanset hvordan man vender og drejer afgørelsen, viser den vel, at EF-domstolen opfatter sig som højt hævet over det arbejdsretlige system i Danmark.
Derfor må regeringen stille med en ubeskåret garanti for, at forhandlings- og konfliktretten består uanfægtet afgørelsen i Vaxholm sagen.
For at nå dertil, er der brug for et fortsat permanent og velorganiseret fagligt og politisk pres.

Debat om Vaxholm-dommen: Onsdag den 20. februar kl. 17, Lager, Post og Service-arbejdernes Forbund, Peter Ibsens Alle 27, København. Oplæg af LO-formand Harald Børsting og Klaus Lorentzen, forhandlingssekretær i 3F.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp