Højrefundamentalister sender byger af alskens angreb mod venstrefløjen i håbet om, at den skal gå i flyverskjul

af Per Diepgen, Halskov
Som god liberalist bør du vide, at man kun kan læse Marx gennem Stalins briller og med den kapitalistiske kikkert. Højrefundamentalister sender byger af alskens angreb mod venstrefløjen i håbet om, at den skal gå i flyverskjul.
De rabiate fundamentalister undser sig ikke for at skrive historien både forfra og bagfra. Martin Ågerup præker lykke i dansen omkring guldkalven, og Søren Krarup præker, at volden kommer af venstrefløjen, og foreslår, at Folketinget indfører en lov om kollektiv straf (Berlingske den 4. januar).
Nu skal den unge Nexø reddes fra kommunismen (via en ny bog af Frank Egholm Andersen), og den ældre Munk fra fascismen (blandt andet i to konservatisme-bøger af Per Stig Møller).
Terror er kommet, om ikke fra, så til fronten på højrefløjen som en velsignelse fra himlen, og terrorlovene faldet ned som enhver liberals bibel. Et af de sidste påfund vil jeg gøre til genstand for indlægget her.
En af idémagerne er cand. mag. Lone Nørgaard, hvis meninger findes i flere dagblade, fortrinsvis i Jyllands-Posten.
Anledningen er, at nogle kvinder optræder frimodigt med et tørklæde bundet om hår og hoved, sådan som kvinder til alle tider har tildækket sig ærbart og eller forfængeligt. Men nu unge smukke kvinder, der - oh ve, oh skræk - tilhører en anden orientalsk religion end kristendommen, og som af og til har den frækhed at blande sig i dansk politik.

Nødret
Lone Nørgaard har læst sin danmarkshistorie og hæftet sig ved, at folkestyret i 1930 indførte en nødret, og altså tilsidesatte demokrati og frihedsrettigheder.
Det er blevet en af idéerne anno 2008, ligesom kapitalister mener, at i handel og vandel er profitten vigtigere end etik og moral.
Eftersom de færreste har 1930`ernes nødretstilstande i erindring, vil jeg henlede opmærksomheden på, at højrefløjen dengang tiltog sig en mere ubemærket magt end indførelsen af de folkelige sociallove (K.K.Steincke).
Som eksempel omgrupperede man forholdet mellem udøvende, dømmende og lovgivende magt ved blandt andet oprettelsen (Thune Jakobsen) af stillingen som rigspolitichef med stor indflydelse på justitsministeriet og gennem en fordelingsnøgle mellem politi, gendarmeri og et militær, der ikke måtte provokere tyskerne.

Uniformsforbud
På foranledning af de sortklædte nazidemonstrationer fra Knivsbjerg til Den lille Hornblæser, i Haderslev, Roskilde, Hillerød og København vedtoges såkaldte uniformslove, som højrefløjen i dag - karakteristisk for dem - fremdrager som foranlediget af kommunister i 1930`erne.
Hertil kom for eksempel loven imod de spaniensfrivillige, hvoraf godt halvdelen tilhørte DKP, hvis uniform bestod af et halstørklæde og en kasket.
Til almindelig oplysning kan nævnes, at uniformsforbudet gjaldt politiske foreninger - og altså ikke religiøse bærere af et kors. Loven blev første gang vedtaget i 1933 og fornyet indtil 30. marts 1940. I lov nummer 76 af 31. marts 1936 var ordlyden kortfattet:
'Det er forbudt at bære uniform eller beklædningsgenstande, armbind eller iøjnefaldende tegn, der viser, at bæreren tilhører en politisk organisation.'