16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Fidel Castro stopper som Cuba´s præsident

Fidel Castro stopper som Cuba´s præsident

Onsdag, 20. februar, 2008, 00:00:00

Jeg ønsker intet andet end at kæmpe som en soldat i kampen om idéerne. Jeg vil blive ved med at nedskrive mine overvejelser; fremover under overskriften ¤¤Reflektioner af kammerat Fidel¤¤

af Sven-Erik Simonsen
Jeg ønsker intet andet end at kæmpe som en soldat i kampen om idéerne. Jeg vil blive ved med at nedskrive mine overvejelser; fremover under overskriften 'Reflektioner af kammerat Fidel'.
Gårdsdagens udgave af det cubanske dagblad Granma vil blive gemt af mange cubanere. I avisen skrev Cubas præsident Fidel Castro, at han ikke ønsker at fortsætte som landets præsident:
'Jeg kan fortælle, at jeg ikke opstiller mig selv og heller ikke accepterer, at andre opstiller mig som kandidat til posten som præsident og øverstkommanderende'.
I artiklen i Cubas mest udbredte dagblad, der udsendes af det kommunistiske parti, slår Fidel Castro imidlertid fast, at han - så langt kræfterne rækker - vil fortsætte med at være politisk aktiv:
'Dette er ikke mit farvel til jer. Jeg ønsker intet andet end at kæmpe som en soldat i kampen om idéerne. Jeg vil blive ved med at nedskrive mine overvejelser; fremover under overskriften 'Reflektioner af kammerat Fidel'. Det er blot et andet våben kan I godt regne med. Måske vil min stemme blive hørt. Jeg vil gøre mit bedste.'
Fidel Castro har været Cubas leder siden revolutionens sejr i 1959. Siden 1976 har han været Cubas valgte præsident. I august 2006 blev han alvorligt syg og overlod præsidentposten og sine andre ledelsesposter til en kreds af personer. Det foregik helt efter de regler, som Cubas valglov og forfatning udstikker og siden har den fungerende præsident været Raul Castro, mens andre ledende poster er blevet varetaget af parlamentets formand Ricardo Alarcon, og ministrene Estaban Lazo og Felipe Perez Roque samt Carlos Lage der er leder af ministerrådet.
I halvandet år har Cuba levet og udviklet sig med landets historiske leder i sygesengen. Der har ikke på noget tidspunkt været tegn på opstande, svækkelse af viljen til at forsvare revolutionen eller politisk forvirring endsige magtkampe.
I takt med at Fidel Castro har overvundet svækkelsen efter den livstruende sygdom er han begyndt at skrive til sine landsmænd - formidle sit syn på vigtige politiske spørgsmål. Og mange mennesker i resten af verden har læst med i de berømte 'Reflektioner fra den øverstkommanderende'.
'Det var min pligt, at forberede vort folk både politisk og psykologisk på, at jeg efter så mange år engang ikke længere er til stede', forklarer Fidel Castro i sin seneste klumme/reflektion i avisen Granma.
Det er på søndag den 24. februar at Cubas nyvalgte nationalforsamling mødes for at vælge landets præsident. Fidel Castro udtrykker sin fulde tillid til at nye generationer af ledere vil videreføre og udvikle revolutionen.
Mange har peget fingre ad Cuba og hovmodigt påstået, at der ikke er demokrati. Ofte har mediefolk kaldt Fidel Castro for diktator. De seneste begivenheder i Cuba med valg til Folkemagten herunder den lovgivende nationalforsamling samt ikke mindst gårsdagens nyhed om, at Fidel Castro ikke stiller op til posten som landets præsident, bør vække til eftertanke blandt ignoranter, give dybe panderynker hos Cuba fjender og vække glæde hos de, der tror på det socialistiske Cuba.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp