Faktum er, at det er et absolut ringe resultat. Rammen på 12,8 procent over tre år giver ikke plads til reallønsforbedringer

af Jan Hoby, forretningsudvalgsmedlem i LFS
Det bliver kaldt det største resultat siden 1987 af både de statsligt ansattes chefforhandler Sine Sunesen og af de kommunalt ansattes chefforhandler Anders Bondo Christensen.
Men det står hen i det uvisse, hvordan de kan mene, at forliget på det statslige område er det bedst opnåelige resultat?
For faktum er, at det er et absolut ringe resultat efter alle kunstens regler. Rammen på 12,8 procent over tre år giver ikke plads til reallønsforbedringer. Ved nærmere eftersyn er der kun tale om generelle lønstigninger på lidt over otte procent, fordelt over de næste tre år.
Selv hvis man medregner de skønnede forhøjelser, der skal forhandles lokalt, når vi kun op på cirka ti procent. Det er langt fra de krav, som specielt de lavtlønnede - blandt andet politifolk - havde krævet.
Med de aktuelle massive prisstigninger på blandt andet fødevarer vil reallønnen ikke kunne bevares.
Sammenholdt med at regeringens skattelettelser forgylder de højest lønnede og erhvervslivet, er forliget en hån mod de offentligt ansatte i staten. Anders Bondo Christensen, chefforhandler for KTO, kommer til at gøre regning uden vært, hvis han tror, at offentligt ansatte på det kommunale område vil acceptere de samme krummer fra regeringens bord.
De offentligt ansattes krav om markante lønforbedringer skal indfries som betingelse for et ja til de kommende afstemninger. Måske skulle Sine Sunesen og Anders Bondo Christensen skrive sig bag øret, at det var påskestrejkerne i 1985, der var den direkte årsag til det gode resultat i 1987.
Kommunalt ansatte er klar til kamp for markante lønstigninger - med eller uden Anders Bondo Christensen.