28 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kom til lommerne, Lebech

Kom til lommerne, Lebech

Tirsdag, 26. februar, 2008, 00:00:00

Vi vil ikke nøjes med mindre end industrien. Som følge af overenskomstforhandlingerne og de efterfølgende lokalforhandlinger i 2007 er lønnen i industrisektoren steget mere end fem procent i 2007

fra 3F Frederiksborg`s Offentlige gruppe
Et forsigtigt skøn giver en lønudvikling på over 14 procent over tre år. Kommunalarbejderne er trætte af at halte bagefter!
I forvejen har de kommunalt ansatte et efterslæb på cirka to procent i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, det skal også hentes hjem nu - derfor må et minimum være 16 procent.
Vi vil ikke længere gå for småpenge. Specialarbejderens og rengørings assistentens løn skal hæves nu.
I tv kunne vi mandag den 18. februar høre endnu en klagesang fra en såkaldt økonomisk ekspert. Forliget på statens område, med en samlet ramme på 12,8 procent, var i overkanten, men gik an, nu måtte andre lønninger bare ikke stige mere.
Men det er ikke vejmanden, og ej heller skolerengøringsassistenten, der vælter det økonomiske læs, hvis vi for en gangs skyld giver dem den løn de har fortjent.
Så længe samfundets rigeste kan få skattelettelser i milliardklassen, så er der også råd til lønforbedringer til samfundets lavtlønnede.
Alle kommunalt ansatte ønsker at gøre et godt stykke arbejde.
Dermed ønsker alle kommunalt ansatte også at give dig en god service. Men de ønsker ikke at arbejde gratis.
Men overenskomstforhandlingerne er ikke slut. Og vores krav er helt klare. Vi skal have hentet efterslæbet - og vi skal have reelle lønforbedringer oven i!
Uanset om vi gør rent, passer børn, slår græs langs vejene eller udskifter forbindinger på hospitalerne, så er vi med til at sikre velfærden for alle i samfundet.
Uden en velsmurt offentlig sektor, er det ikke muligt at opretholde et velfærdssamfund.
Derfor, chefforhandler Lebech: Løft låget til pengekisten.

Vedtaget på generalforsamlingen den 20. februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. feb. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp