Der er mange temaer, der kunne være udgangspunkt for de tolv jesusbilleder, der netop ville afspejle antallet af hans gode venner, apostlene

af Patrick Mac Manus, forfatter, København
Vi trænger til nye billeder. Billeder, der kan fejres som udtryk for ytringsfrihed og fri kunstnerisk udfoldelse. Billeder om Jesus, hans korte liv, hans oplevelser og alt for tidlige død. En central og helt uafviselig figur i vor civilisation.
Det kan ikke være meningen, at det alene er billederne af en anden religions profet, en islamisk, der fylder spalterne og skaber international opmærksomhed. Vi må selv kunne skabe vore egne billeder. Fra Det Nye Testamente og ikke Koranen.
Der er mange temaer, der kunne være udgangspunkt for de tolv jesusbilleder, der netop ville afspejle antallet af hans gode venner, apostlene. Der er mange mulige varianter, der kunne skabe forundring og eftertanke.
Et billede af Jesus som dreng, der ligger på sit værelse og onanerer og bliver opdaget af sin far, tømreren Josef, der længe har vidst, at han ikke var far til drengen.
Et billede, hvor han noget senere ligger sammen med den kære skøge, Maria Magdalene, der følger ham hele livet. Her er der et væld af mulige positioner, der kan inspirere.
Et billede af Jesus da han viser sin smukke bagdel i templet som tegn på sin foragt for kræmmerne.
Et billede, hvor han i påvirket tilstand forsøger at gå på vandet og prædike, men bliver reddet af fiskerne, inden det er for sent.
Der er naturligvis også andre temaer, som jeg ikke har evne til at opdage. Det er kunstnernes opgave.
Men naturligvis er der også det uundgåelige billede af Jesus på korset med stiv erektion. Dette motiv er tidligere blevet benyttet af en dansk kunstner, men det bør ikke hindre andre i at skabe nye skildringer af dette afgørende øjeblik i hans korte liv.
Billederne skal naturligvis samles og udgives som et væsentligt kulturelt udtryk. Måske af en avis som Jyllands-Posten, der gerne gengiver og belønner lignende banebrydende kunstneriske og kulturelle initiativer.