Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver

af Per Mortensen, Rungsted
Danmarks grundlov legitimerer kongens (og statsministerens) suveræne herskerret. Denne ret gør det lovligt at dræbe mennesker, idet grundlovens paragraf 81 fastslår:
Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage til fædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskriver.
Paragraf 81 fastslår således, at hvis fjenden angriber Danmark, så skal alle våbenføre mænd stoppe og dræbe fjenden, og denne paragraf er det eneste sted i grundloven, der gør 'dræberretten' lovlig!
Som det kan læses, så har for eksempel danske kvinder ikke del i denne 'ret', hvilket vil sige, at det i grundlovens forstand ikke er lovligt, når kronprinsessen vil bruge et stormgevær. Hun må som kvinde godt lade sig fotografere i hjemmeværnets uniform, men hun må ikke bære våben!
Folk der mener, at dette er kønsdiskriminerende, må derfor lave grundloven om, for ellers er Mary kriminel. Argumentet med, at alle danskere synes, det er så kønt og demokratisk, at prinsessen (og andre kvinder) bruger våben, duer ikke.
Grundloven lovliggør kun et bestemt demokrati, og hvis man vil have et andet demokrati, så må loven ændres efter sine egne indviklede regler.

Retsopgøret
Kongens herskerret er ikke fastlagt direkte demokratisk, og Margrete den anden vil nok sige, at den kommer fra gud i Himlen. Andre vil sige, at Englands dronning Viktoria, den tyske kejser Wilhelm og zaren af Rusland var tre meget vigtige aktører, da det glücksborgske kongehus kom til Danmark i skæbneåret 1863.
Dette er dog historie, idet de Forenede Nationer gav kong Christian den tiende den herskerret tilbage, han havde mistet ved at overgive sig til den tyske fører Adolf Hitler den 9. april 1940.
FN`s generalforsamling erklærede nemlig i San Francisco i sommeren 1945, at Danmark (blandt andet på grund af sabotørernes indsats) nu var blevet til en allieret (ikke nazistisk) nation.
Danske domstole fik således af FN ret til at straffe krigsforbrydere fra Anden Verdenskrig.
Denne ret medførte desværre blot, at hele udrensningen af dem, der - som for eksempel præsidenten for Højesteret - havde samarbejdet med den tyske krigsmaskine (for at vinde hvis krig?) ikke blev så upartisk, som vi havde håbet på.

Dræberretten misbruges
Medlemmer af FN skal overholde FN`s love, som fastslår, at angrebskrige er ulovlige og hermed strafbare. Lande som Danmark har en særlig forpligtigelse til at overholde FN`s love, idet landet så at sige er lovliggjort af FN.
Men Danmark fører som bekendt angrebskrige og dræber mennesker i fremmede lande. Men ingen af de grunde, som regeringen bruger for at legitimere sine krige, er i overensstemmelse med de retsregler som både paragraf 81 i Danmarks grundlov og FN- pagten indeholder.
Politikerne og visse millitære personer burde derfor sigtes for medvirken til krigsforbrydelser, og bringes for en international domstol (i Haag?).
Kan dette ikke lade sig gøre, så kunne man måske bruge den danske Højesteret, hvilket er det, Grundlovskomitéen 2003 forsøger. Men hvis danske domstole ikke har tid eller ikke er habile, så må en domstol i EU tage sagen.
Bliver sagen så også stoppet her, så kan den danske statsmagt og EU ikke længere anses for at være lovlige, og da lov og orden er vigtige samfundsbærende begreber, så er der kun den 'ultimative selvhjælp' tilbage.