Nikkedukke-medier og overfladiske gratisblade, dem har vi da vist rigeligt af?

af Ib Møller, Tranekær
Her i fredags fik jeg ikke Arbejderen og måtte så nødtvungent undvære bladet, tv/radioprogrammet og ikke mindst Skærveknuseren, som jeg især savnede. Godt nok fik jeg dem så allerede med posten lørdag morgen, og dette bringer mig på de efterfølgende tanker.
Især til dem, der netop i disse dage sidder med et girokort og overvejer, om de skal fortsætte med Arbejderen - hermed et godt råd:
Tag og læs - eller genlæs - Kjeld Stenums fortræffelige Stenknuser-klumme betitlet Nyheden i Arbejderen fredag den 15. februar.
Jeg selv fandt den på min bladløse fredag, hvor jeg hvileløst bladede i de seneste 14 dages aviser - og fandt ud af, at denne kommentar var jeg kommet til at springe over.
Stenum har her, som så ofte før, nogle særdeles kloge og velovervejede betragtninger over - i dette tilfælde - nyhedsformidlingen i dagens Danmark.
Med Kjeld Stenums fine kommentar i baghovedet, ja så synes jeg ikke, at der er så forfærdelig meget at betænke sig på - heller ikke, hvis man som jeg skal skrabe i betænkelig nærhed af bunden af husholdningskassen for at finde penge til en fornyelse af abonnementet.
Stenums betragtninger over, hvorledes - og med hvor megen indforståelse med de herskende politiske vinde - nyhedsformidlingen styres af de store aviser og af tv, finder jeg virkelig er skræmmende.
Således skaber man med den lille daglige påvirkning - mixet med fortielser og proportionsforvrængninger - det, man kalder 'den offentlige mening'. Da jeg så fik bladet fra denne fredag, så jeg til min glæde, at Stenum fortsætter linjen i Skærveknuseren (Efter deadline).
Har I ikke gemt bladene, er kommentarerne Nyheden fra 15. februar og deres fortsættelse den 22. februar, Efter deadline, ret lette at finde via Arbejderens hjemmesides kronologiske oversigt.
I disse to kronikker synes jeg, at alle argumenter for at støtte Arbejderens og de få andre modige landsdækkende aviser og tidsskrifters fortsatte eksistens er til stede med overbevisende kraft. Så min anbefaling er, læs dem - og læs dem grundigt.
Mit fortsatte abonnement på Arbejderen bliver i hvert fald betalt med glæde. Håber, at I andre også følger trop. Nikkedukke-medier og overfladiske gratisblade, dem har vi da vist rigeligt af?