Jeg selv kæmper så godt jeg nu kan for bedre forhold i Danmark, men det udelukker ikke, at jeg kan være meget betænkelig med hensyn til, hvorledes forholdene er i Kina og Iran

af Eigil Nielsen, Frederiksværk
I Arbejderen (den 27. februar) har Per Dørup Jensen fra Aalborg og Leif Hartman fra Haderslev begge barske kommentarer til SF-politikere, der har kritiseret Kina og Iran for manglende demokrati.
De mener ikke, at vi som danskere kan tillade os at kritisere disse lande, så længe vi ikke selv i fortid eller nutid har kunnet rose os af et fuldkomment demokrati.
Jeg synes, det er en forkert holdning, de udtrykker. Jeg selv kæmper så godt jeg nu kan for bedre forhold i Danmark, men det udelukker ikke, at jeg kan være meget betænkelig med hensyn til, hvorledes forholdene er i Kina og Iran og også gerne vil give udtryk for det.
Per Dørup Jensen skriver om sociale og økonomiske menneskerettigheder i Kina.
Det er vist begrænset, hvor langt Kina er nået på det område, og selv om så var, må man da som kommunist i høj grad beklage pressens ensretning og befolkningens ringe muligheder for at komme til orde med deres meninger i det hele taget.
Og hvad Iran angår, er det jo barbariske tilstande, befolkningen dér bydes.
Jeg ville nødig være aktiv fagforeningsmand dér. Eller ateistisk kommunist! Det kunne hurtigt gå ud over mit liv og helbred. Jeg tror, iranerne vil være glade for enhver protest mod deres undertrykkende regime.
Lad os dog kunne kæmpe for mere demokrati både i Danmark og i den øvrige verden!