Vi tager afstand fra regeringens aggressive angreb på de offentligt ansattes rimelige lønkrav og krav om flere hænder til arbejdet
fra Metal Hovedstaden, Transportsekretariatet
Årsmødet udtaler sin støtte til deres overenskomstkrav.
Der er et stort flertal i den danske befolkning for et velfungerende offentligt velfærdssystem, som vi gerne betaler skat til. Uden hænder nok og uden ordentlige løn- og arbejdsforhold kan velfærdssystemet ikke fungere tilfredsstillende. Vi bakker forhandlerne op og opfordrer samtidig politikerne til ikke at blande sig i overenskomsterne, men kun støtte de rimelige krav, der foreligger.
Den borgerlige regering mener, at det er fornuftigt at give skattelettelser for ti milliarder kroner, hvorimod vi mener, at det er mere vigtigt med et velfungerende offentligt velfærdssystem.
Det skal understreges, at der er råd til at opfylde de rimelige overenskomstkrav, som er fremsat af de mennesker, som arbejder for vort samfund.
Årsmødet og befolkningen prioriterer det offentlige velfærdssystem og ønsker:
* at sundheds- og sygehusvæsen er velfungerende
* at børne- og undervisningsinstitutionerne har et højt fagligt niveau under gode rammer
* at ældre og svage får rigtig omsorg og god pleje
* at den offentlige sektor har et højt serviceniveau over for borgerne - herunder også transport.
Regeringen og de politikere, der bestemmer og administrerer skatteindtægterne, skal følge denne prioritering. Vi ved, at pengene er der. De skal ikke bruges på skattelettelser, men skal i stedet forbedre kvaliteten for både for borgere og offentligt ansatte.
Enstemmigt vedtaget på årsmødet den 26. februar.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278