Unnerups indlæg er fyldt med fejl og påstande, som desværre står i vejen for en seriøs debat om et meget relevant spørgsmål for venstrefløjen

af Pelle Dragsted, udenrigspolitisk medarbejder ved Enhedslistens folketingsgruppe
Birgit Unnerup langer i et læserindlæg i Arbejderen (den 28. februar) hårdt ud efter Enhedslisten, som beskyldes for at holde med imperialisterne.
Men Unnerups indlæg er fyldt med fejl og påstande, som desværre står i vejen for en seriøs debat om et meget relevant spørgsmål for venstrefløjen.
Allerede i overskriften viser Unnerup en fatal mangel på kendskab til situationen i Darfur. Unnerup påstår i ramme alvor, at Enhedslisten sammen med USA er de eneste der mener, at der foregår alvorlige overgreb i Darfur.
Både Amnesty International og Human Rigths Watch har i årevis peget på, at den sudanesiske regering gennemfører etnisk udrensning og folkemord i Darfur-provinsen.
Men Unnerup ser måske også menneskerettighedsor-ganisationerne som imperialismens agenter?
I Enhedslisten er vi selvfølgelig helt klar over, at USA og andre imperialistiske lande har interesser i at svække det sudanesiske regime - og muligvis også har økonomiske interesser i området. Præcis på samme måde som Kina og Ruslands modstand mod at lægge pres på Sudan skyldes disse to landes imperialistiske interesser i at holde styret ved magten.

Darfur
Men det ændrer altså ikke ved, at det teokratiske og diktatoriske styre i Sudan stiltiende har accepteret og understøttet alvorlige overgreb mod den sorte befolkning i Darfur på samme måde, som det også er sket i Sydsudan. Konflikten skyldes i høj grad styrets diskrimination af den sorte afrikanske befolkningsgruppe.
Hvordan skal venstrefløjen forholde sig i sådan en situation? I Enhedslisten har vi den holdning, at humanitære militære interventioner i et suverænt land, altid må være allersidste udvej, når alle andre fredelige midler er forsøgt. Men vi vil samtidig ikke være vidner til et nyt Rwanda.
Enhedslisten støtter derfor en humanitær og fredsskabende FN-mission i Darfur - dog under en række forudsætninger, herunder et FN-mandat, der sikrer fuld respekt for menneskerettighederne og fokus på en fred og dialog-indsats, der kan sikre, at de nu stridende befolkningsgrupper en gang kan leve side om side.
Birgit Unnerup påstår ligeledes, at Enhedslisten skulle holde lav profil med krænkelser af de sociale menneskerettigheder i Kina. Intet kunne være mere forkert - vi har i årevis haft en stor fokus på forholdene for den kinesiske arbejderklasse, som udbyttes på det groveste af blandt andet danske firmaer - og som takket være det kinesiske parti-diktatur ikke har lov at organisere sig i frie fagforeninger.

Kina
Frank Aaen har besøgt undergrundsfagforeningerne i Kina, og vi har for blot et år siden haft besøg af repræsentanter for arbejderbevægelsen i Sydkina. Og vi har på det skarpeste kritiseret de antifolkelige tiltag, som Kina gennemfører for at leve op til WTO-medlemskabet.
Samtidig kritiserer vi også de manglende politiske rettigheder og den kinesiske besættelse af Tibet.
Enhedslisten har absolut heller ikke holdt lav profil i forhold til den stigende forfølgelse af kommunister i Polen, Tjekkiet med videre. Rune Lund har, som det har været omtalt her i avisen, ved flere lejligheder rejst sagen i folketinget.
Enhedslistens holdning til besættelsen af Irak burde være velkendt. Vi er klare modstandere af besættelsen - men vi er også modstandere af de reaktionære kræfter, der desværre er ledende - både i den irakiske regering og i modstandsbevægelsen.
Vi er åbne for drøftelser med alle venstreorienterede, og progressive kræfter, der afsværger sig vold mod civile. Det gælder både oliearbejdernes fagforening, som vi tidligere har inviteret til Danmark og for den sags skyld også det irakiske kommunistparti - som i øvrigt også er modstandere af besættelsesmagten.
Enhedslisten er et antiimperialistisk parti, og vi er ikke i tvivl om, på hvilken side vi står i den internationale klassekamp - men nogle gange er tingene altså en smule mere nuancerede i vores verden end i Birgit Unnerups.