Nu har Frihedsmuseet fået en million til at udarbejde en database over tidligere modstandsfolk. Bortset fra at beløbet burde være meget større, så er ideen rigtig god

af Per Mortensen (Tom), tidligere sekretær i Bopas Mindefond
Bopas Mindefond havde i mange år et tæt samarbejde med Frihedsfonden og Frihedsmuseet (museet for Danmarks frihedskamp 1940-45) om registreringen af tidligere modstandsfolk.
Samarbejdet var forbilledligt, og som et bevis herpå bad Mindefonden Frihedsmuseets leder Esben Kjeldbæk om at skrive Bopas historie, og inden Mindefonden nedlagde sig selv i 1995, gav den et meget stort beløb til udgivelse af projektet.
Bogen Sabotageorganisationen BOPA 1942-1945 af Esben Kjeldbæk udkom i 1997 på Frihedsmuseets Venners Forlag, og alle tidligere Bopa-folk syntes, at bogen var fremragende. Enkelte andre tidligere modstandsfolk med stærk tilknytning til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) mente imidlertid, at Esben Kjeldbæk havde været videnskabeligt uredelig i sin omtale af især Bopas start.
Bopas start har altid været et vanskeligt emne, blandt andet fordi DKP accepterede den tyske besættelse lige til 22. juni 1941, og fordi de folk, der startede Bopa, havde rødder i den militante del af de spaniensfrivillige, der ville starte sabotagen allerede fra 9. april 1940.
Esben Kjeldbæk behandlede emnet med megen takt, men alligevel gik DKP-folkene så vidt, at de mente, at Frihedsmuseets videnskabelige medarbejdere havde begået, hvad man kaldte 'historieforfalskning'.
Dette uhyrlige standpunkt har selvfølgelig optaget tidligere Bopa folk meget, og i 2007 lykkedes det os at udgive antologien Praktisk patriotisme, der beskriver, hvordan den tidlige industrisabotage startede, og hvordan den uhyre effektive og professionelle sabotageorganisation Borgerlige Partisaner opstod.
Bogen giver desuden et indblik i Nationalmuseets arbejdsmetoder og viser, hvordan en moderne teknik som for eksempel 'oral history' kan omsættes til praksis.
Nu har Frihedsmuseet fået en million til at udarbejde en database over tidligere modstandsfolk, bortset fra at beløbet burde være meget større, så er ideen rigtig god.
Der er en uhyre interesse blandt børn og børnebørn for at kende sine rødder, og her kan kun indsigtsfulde og videnskabelige medarbejdere hjælpe, blandt andet fordi de professionelt kan trække på andre arkiver og baser, der har data om modstandskampen.
De gamle DKP-folk taler igen om øget chikane af modstandsfolk, men glem deres vrøvl, for Frihedsmuseet er 'second to none', når det gælder beskrivelsen af modstandsbevægelsen og dens deltagere.

www.permortensen.dk