De ansatte arbejder i 11 måneder og har fri én måned. Det er fagforeningens opgave at sikre, at de får denne måneds ferie

af Niels Erik Danielsen
SNTC har 210.000 medlemmer fordelt over de 14 provinser i Cuba.
Medlemmerne er alt fra murere, tømrer, jord og betonarbejdere, kloakarbejdere, ejendomsfunktionærer, men også de der producerer byggematerialer er medlemmer samt arkitekter og teknikere.
Der er tale om meget aktive medlemmer, og en del af dem deltager i Cubas udviklingsprojekter i fattige lande. For tiden arbejder SNTC`s medlemmer i 24 lande. Over årene har de arbejdet i 48 lande.
For tiden har de meget byggeri af hospitaler og poliklinikker. Efter Sovjetunionens sammenbrud led sundhedsområdet meget under de knappe ressourcer. Nu prøver de at rette op på det. Skoler, universiteter og bygninger der kan rumme videnskabs- og informationsteknologi bygges der også meget af.
Også kloakreparationer er i gang. Cuba har 100 år gamle systemer, som er meget reparationskrævende.

Vigtigste opgaver
På spørgsmålet om de tre vigtigste opgaver nævner fagforeningens formand - eller generalsekretær, som det hedder i Cuba - Argelio Quevedo Suárez først sundhed og sikkerhed.
For 15 - 20 år siden var der cirka 80 - 100 døde årligt i byggebranchen, men det er nedbragt. Sidste år var der 15 dødsulykker i byggebranchen og af disse var 50 procent trafikulykker. På Cuba registreres også ulykker til og fra arbejde, som arbejdsulykker. Når der sker en dødsulykke dødsfald, nedsættes der en undersøgelseskommission, hvor fagforeningen er repræsenteret. Dødsulykkerne skal imødegås af disciplin, orden og uddannelse, siger Argelio Quevedo Suárez.

En måneds ferie
Den anden vigtige opgave er løn.
Lønsystemet er lidt kompliceret. Der er løn efter kvalifikationer, og der gives en basisløn på 575 nationale pesos om måneden, og dertil kommer så akkordløn. På hver enkelt arbejdsplads er det fagforeningen og ledelsen der forhandler lønnen.
Den tredje vigtige opgave er arbejdernes rettigheder herunder beskæftigelse. De ansatte arbejder i 11 måneder og har fri én måned. Det er fagforeningens opgave at sikre, at de får denne måneds ferie.
Fagforeningernes repræsentanter, som er valgt til at varetage arbejdsmiljøet, har blandt andet til opgave at sikre, at arbejderne kender reglerne. Efter en ulykke undersøges det om arbejderen kendte reglerne. Sikkerhedsrepræsentanter skal gennemgå et kursus og disse varer fra én til 20 dage. Men arbejdsgiveren har også folk, der skal tage sig af arbejdsmiljø.
De farligste ulykkestyper er arbejde i højden, fald fra stilladser, strømulykker og trafikken. I trafikken sker de fleste ulykker på grund af hastigheden. Formanden mener, at akkord kan have indflydelse på sikkerheden, men han mener ikke, det har en afgørende betydning.
Argelio Quevedo Suárez må erkende, at det ikke er på alle virksomheder, at der er de førnævnte arbejdsmiljørepræsentanter. Men på de joint-venture projekter, hvor SNTC er involveret, er der arbejdsmiljørepræsentanter. Han henviser blandt andet til et projekt i Havanna Vieja - Aqua Havannas - som er et joint-venture med et spansk firma, og til nikkelminen i det sydøstlige Cuba, som er et joint-venture projekt med et canadisk firma.
Det er ikke alle, der er medlemmer af fagforeningen, og de der er medlemmer prøver naturligvis at agitere overfor ikke medlemmer. Kontingentet er én procent af lønnen. De vil ikke tvinge nogen til medlemskab, men satse på frivillighedens vej og blandt andet henvise til de fordele, der er ved at være medlem.

Hospitalsbyggeri
Vi får et hospitalsbyggeri at se, og det er et af de dårlige byggerier. De kunne have vist et mønsterbyggeri, men vil gerne vise, hvordan virkeligheden også kan være.
Der er 125 ansatte ved byggeriet. De væsentligste problemer er materialemangel herunder mangel på sikkerhedsudstyr. Der er meget frivillig arbejdskraft, for eksempel pensionister og folk i kvarteret, der gerne vil have hospitalet færdigt. Der er mellem 60 og 80 frivillige.
Hver søndag kommer alle dem, der kan, og hjælper med byggeriet - også folk fra fagforeningen. Hospitalet skal være færdigt i 2008.

JEG ER CUBANISTJeg bekender mig til øen og havet og sjælen.Jeg bekender mig til solidariteten, familiær med venskabet.Jeg bekender mig til salsaen og de eroterende hofter.Jeg bekender mig til rommen, rusens velsignelse.Jeg bekender mig til cigaren, aromaens nydelse.Jeg bekender mig til musikken, det venlige globale sprog.Jeg bekender mig til ma–ana, det evige liv.Jeg bekender mig til kampen mod grådigheden en slægtning til det umenneskelige.Jeg bekender mig til revolutionen, diktaturets død og drømmenes idealer.Jeg bekender mig til livet, alt andet er tåbelighedens triumf.Jeg er cubanist.