At balancere mellem sikkerhed og retssikkerhed er ikke let for de demokratiske retsstater. I Danmark har gennemførelsen af de to terrorpakker i 2002 og 2006 kostet retssikkerhed

af Helle Jessen
Efter terrorangrebene den 11. september 2001 indførte Danmark adskillige regler i blandt andet straffeloven og retsplejeloven for at sikre en mere effektiv indsats mod terror.
Tidligere blev en række af de forbrydelser, der betegnes som terror, straffet efter andre regler i straffeloven. For eksempel blev et drab straffet efter straffelovens § 237 om manddrab, uanset om drabet havde terrorsigte.
Ved de seneste års ændringer i straffeloven og retsplejeloven har politiet fået udvidet deres muligheder for at foretage efterforskningsskridt, når der er mistanke om terrorisme.
Årsberetningerne fra anklagemyndigheden indeholder ikke en særskilt opgørelse af, hvor mange sager, der er ført for overtrædelse af terrorparagrafferne, og heller ikke politi.dk har i sin anmeldelsesstatistik for de seneste fire kvartaler en særlig opgørelse af overtrædelse af terrorlovgivningen. Efter mediernes omtale er der flere sager, der køres for øjeblikket. Jeg er selv forsvarer vedrørende en sag om terrorfinansiering. Det vil sige en sag om overtrædelse af straffelovens § 114b om ydelse af finansiel støtte til terrororganisationer. Se mere herom nedenfor.

PET`s årsrapport
Et citat fra PET`s årsrapport 2004-2005:
'I den forbindelse blev en herboende mand af marokkansk oprindelse anholdt i september 2005 og sigtet efter straffelovens § 114b for at opfordre til hellig krig. Denne paragraf kriminaliserer enhver form for støtte til terrororganisationer eller til organisationer, der fremmer terrorhandlinger, selv om støtten ikke kan henføres til konkrete terrorhandlinger. Anholdelsen skete på baggrund af lang tids overvågning fra Politiets Efterretningstjenestes side. Den pågældende er fortsat varetægtsfængslet og spørgsmålet om tiltalerejsning er under vurdering i anklagemyndigheden.
Det var ligeledes Politiets Efterretningstjenestes efterforskning, der førte til Glostrup Politis anholdelser i en terrorsag af fire unge mennesker den 27. oktober 2005. Sagen har forbindelser til anholdelser i Bosnien, hvor to personer, heraf en ung tyrkisk statsborger født og opvokset i Danmark, blev anholdt med blandt andet sprængstoffer og våben mv.
De anholdte i Danmark havde været under overvågning af Politiets Efterretningstjeneste i længere tid. De fire personer er stadig fængslet i sagen, som fortsat efterforskes. Selv om der således endnu ikke er sket tiltalerejsning eller afsagt dom i sagen, er det tjenestens opfattelse - baseret på en efterretningsmæssig vurdering - at man med anholdelserne medvirkede til at afbryde et forløb, som kunne have udviklet sig til en regulær terrorhandling. Samtidig illustrerer denne sag mere generelt den problemstilling, som en efterretningstjeneste ofte står over for, nemlig spørgsmålet om, hvornår tjenesten skal gribe ind i en sag, hvor der er mistanke om, at for eksempel en terrorhandling er under planlægning.
Politiets Efterretningstjeneste skal forebygge, modvirke og forhindre, og derfor er det selvsagt målet at gribe ind i tide, inden handlingen begås. Det betyder til gengæld, at jo tidligere man fra efterretningstjenestens side går ind og afbryder et forløb, jo mere begrænset et bevisgrundlag kan der risikere at være, og dermed er der risiko for, at en sag ikke får det retlige udfald, som den ville have fået, hvis man havde ventet længere.
Politiets Efterretningstjeneste har i perioden forstærket indsatsen i forhold til personer og miljøer i Danmark, som kunne mistænkes for at støtte de kræfter, som i dag yder modstand mod koalitionsstyrkerne i Irak, og som forsøger at hindre overgangen til demokrati i Irak. Efterforskningen fokuserer både på mulig rekruttering, finansiel støtte og fremskaffelse af falske eller stjålne identitetspapirer, og efterretningstjenesten har i den forbindelse gennemført både præventive tiltag samt egentlige efterforskninger. Dette indsatsområde forventes også i de kommende år at være en væsentlig opgave for tjenesten'.
Citatet belyser PET`s antiterrorarbejde, og at PET hovedsagelig må antages at have stået for efterforskningen af de overtrædelser af terrorlovgivningen, som har ført til rejsning af de straffesager, som man kan høre om i medierne.

Definitionen af terrorisme
Med terrorpakken i 2002 blev indført en terrorismeparagraf, der definerer terror. Terrorismeparagraffen i straffelovens § 114`s definition af terrorisme er meget bred.
'For terrorisme straffes med fængsel indtil livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:
1. Manddrab efter § 237,
2. Grov vold efter § 245 eller § 246,
3. Frihedsberøvelse efter § 261.
4. Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
5. Kapring af transportmidler efter § 183 a.
6. Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
7. Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
8. Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b'.
Efter denne definition af terrorisme burde ungdomshusstøtterne alle have været tiltalt efter terrorismeparagraffen, da demonstrationerne var til gene for trafikken jf. straffelovens § 114, nr. 4 og derfor forstyrrede trafiksikkerheden. De unge mennesker ville dermed kunne straffes med livstid.
Det er retssikkerhedsmæssigt højst uheldigt, at det alene afhænger af politiets skøn, om der skal rejses tiltale efter de alvorlige terrorismeparagraffer eller for forstyrrelse af offentlig ro og orden efter politivedtægten. Reglerne bør indeholde nogle mere specifikke definitioner for, hvad der er terrorisme og hvornår der skal ske tiltalerejsning efter den alvorlige terrorismeparagraf.
Er det for eksempel altid terror, når en muslim kaprer en bus, mens det er tyveri, når en kristen stjæler en bus? Eller er en muslimsk brandstifter en terrorist, men den buddhistiske mand pyroman, hvorefter der skal ske tiltalerejsning efter straffelovens §§ 180-181? Den brede terrordefinition giver nogle uheldige forestillinger om, at reglerne er rettet mod en bestemt personkreds, mens der gælder andre regler for de 'almindelige kriminelle'.

Støtte til terrororganisationer
Ved gennemførslen af reglen i straffelovens § 114b ønskede man at kriminalisere finansiering af terror. FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terror indeholder pligt til at kriminalisere terrorfinansiering. Tidligere var politiet henvist til at straffe efter reglerne om medvirken, hvis man ydede støtte til terror.
Reglen i straffelovens § 114b kriminaliserer støtte til personer, der giver eller indsamler penge til terrororganisationer, til anskaffelse af våben eller sprængstoffer, og som af de pågældende er kendt for blandt andet at begå terrorhandlinger.
Det har vist sig, at reglen i straffelovens § 114b rammer for bredt og dermed kriminaliserer støtte til for eksempel godgørende humanitære eller kulturelle samarbejder over landegrænserne.
Straffelovens § 114b er formuleret således :
'Med fængsel indtil 10 år straffes den, som
1. Direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
2. Direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
3. Direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.'
Med denne regel er det overladt til retterne at vurdere, om en organisation eller person er en terrororganisation. Hvis man yder støtte til en organisation, der er på EU`s terrorliste, gør man sig skyldig i at støtte terror. EU`s terrorliste er en liste over organisationer og personer, som anses som terrorister. Hvis der sendes midler til disse personer eller organisationer har man støttet terror og risikerer en straffesag.
I Danmark kører i efteråret 2007 en sag mod nogle unge mennesker, hvor undertegnede er forsvarer. De tiltalte har indsamlet penge til PFLP i Palæstina og FARC i Colombia. De tiltalte ønskede at sende den indsamlede bistand til de nævnte organisationer som hjælp til at øge ytringsfriheden i Palæstina og Colombia for eksempel via et trykkeri og plakatvirksomhed. Pengene er nu beslaglagt og der kører en straffesag med påstand om fængselsstraf. Der forventes en afgørelse i straffesagen i efteråret 2007.
Det er de enkelte landes efterretningsvæsener, der laver terrorlisterne og for eksempel FARC og PFLP er på EU`s liste. Det er dermed ikke en demokratisk proces, hvor Folketinget har været involveret i udarbejdelsen af terrorlisten, inden listen udfærdiges. Der er ingen høring af de personer eller organisationer, der ender på terrorlisten. Derfor bliver organisationer og frihedsbevægelser, der udøver velgø-rende virksomhed eller som kæmper mod en uretfærdig overmagt, medtaget på terrorlisten uden mulighed for at blive hørt.
Der er flere eksempler på beslaglæggelse af midler igennem en årrække mens der sker strafferetlig forfølgelse af indehaveren af midlerne eller giveren af midlerne, hvorved humanitært mellemfolkeligt eller kulturelt arbejde er blevet stoppet.
Der er forskel på en frihedskæmper og en terrorist. Flere af de 'terrororganisationer', der er sat på listen kan betegnes som frihedskæmpere og som bekendt har selv statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalt, at han ville udøve væbnet modstand, hvis Danmark blev besat. Det viser, at verden ikke er så unuanceret som efterretningstjenesterne lader tro. Under Anden Verdenskrig blev Danmark besat af Tyskland og modstandsfolkene anses ikke som terrorister, men som frihedskæmpere. Men der er ingen vaklen fra efterretningsvæsenernes side. Efterretningstjenesterne har sat diverse organisationer og personer på listen og dermed dømt disse organisationer og personer uden rettergang.
Dog skal nævnes, at der er lovgivningstiltag, der giver de organisationer, der er kommet på terrorlisten en adgang til at gøre indsigelse mod optagelsen på terrorlisten og anmode om at optagelsen på listen genovervejes. Det overvejes tillige, at der skal dannes en uafhængig instans, der skal have en tilsynsopgave overfor de Clearing Houses, der består af de enkelte landes efterretningstjenester, og som laver terrorlisterne. Denne uafhængige instans skal ifølge forslaget tillige behandle de klager, der indgives af de organisationer og personer, der er kommet på terrorlisten.

Anonyme vidner
Allerede før indførslen af terrorpakken havde man indført adgang til brug af anonyme vidner. I de danske retssale er åbenhed i retsplejen en retssikkerhedsgaranti. Det er en sikkerhed for en retfærdig proces. Alle kan komme ind og overvære processen og vidnerne, der ofte er det fældende bevis mod den tiltalte, er alle navn-givne personer, der møder op og vidner mod den tiltalte. De vidner om, hvad de har set. Men i terrorsagerne har politiet den mulighed, at der kan føres anonyme vidner for eksempel de PET-agenter, der skal vidne om sagen. Og retterne godkender, at der føres anonyme vidner.

Big Brother is watching you
Nu kunne ordet Big Brother forlede læsere til at tro, at det er en rar og velmenende storebror, der overvåger ens kommunikation via telefon og mail med mere. Men historien viser, at det ikke altid er heldigt at give for stor magt til efterretningsvæsenet.
Med terrorpakken blev retsplejeloven beriget med reglen i § 786, så teleselskaber og internetudbydere skal opbevare og registrere de oplysninger om tele- og internetkommunikation, der er relevante for politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det er dog ikke selve indholdet af kommunikationen, der skal 'opbevares'. Med lovændringerne har politiet også fået adgang til alle nummeroplys-ninger. Politiet får med indførslen af reglen i § 791b også mulighed for at benytte et såkaldt snifferprogram, så politiet kan følge med i alle indtastninger, der sker på en computer.
Som om vi var i undtagelsestilstand, får politiet også mulighed for hemmelig ransagning i sager om grov brandstiftelse, flykapring, tilsætning af giftstoffer til vandforsyningen med videre. Dette giver en ny regel i retsplejelovens § 799 mulighed for. Retten kan også nu ved éen og samme kendelse tillade flere ransagninger. Tidligere krævedes en kendelse hver gang, der skulle ske ransagning.
Der er også mulighed for at pålægge tredje mand at udlevere oplysninger, for eksempel passagerlister fra flyselskaber. Det er retsplejelovens § 806, der har indført denne editionspligt for tredjemand. Dog er der kun mulighed for at kræve oplysninger, hvis formålet med indsatsen ellers forspildes.
Der er også åbnet op for større mulighed for beslaglæggelse i retsplejelovens § 802 og 803. Beslaglæggelse af midler er også et voldsomt indgreb i ens frihed, og der kan alene ske beslaglæggelse af en mistænkt persons gods. Beslaglæggelse har alene virkning som arrest, hvorved den mistænkte ikke kan forringe værdien af sit gods, men mistænktes kreditorer kan søge sig fyldestgjort i det beslaglagte gods. Det beslaglagte skal i øvrigt anvendes til erstatning for eventuelle forurettede og det offentliges krav på sagsomkostninger.

Konklusion
De to terrorpakker har ikke været gode Ògaver' og gennemførslen forringer retssikkerheden. Det er en svær balance, de demokratiske retsstater er ude i: Det er ikke let at balancere mellem sikkerhed og retssikkerhed. Det koster enten retssikkerhed eller sikkerhed. Og ved de to terrorpakker i 2002 og 2006 har det kostet retssikkerhed. Det kræver megen 'retsskaffenhed' at udøve så stor magt!

Artiklen er hentet fra bogen 'Terrorisme og retssikkerhed', som udkom den 21. februar, og er en kritisk belysning af terrorbekæmpelsen i Danmark.
'Terrorisme og retssikkerhed' udgives af Center for Rets- og politiforskning (Cerepo), og er anden årbog i serien 'Ret og Samfund', der viser og diskuterer problemer og dilemmaer i retstilstanden i det danske samfund.
Bogen indeholder kapitler af tidl. landsretsdommer Holger Kallehauge, lektor Karsten Fledelius samt tidl. chef for PET Ole Stig Andersen. Redaktør er freelancejournalist og jurist Jeff Jørgensen.
'Terrorisme og retssikkerhed' kan købes på frydenlund.dk og koster 229 kr. Den findes også som ebog på www.ebog.dk, hvor enkelte artikler kan downloades.

Artiklens forfatter, Helle Jessen, er født 1962 og uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet i 1990. Har siden blandt andet været ansat som fuldmægtig i Skat og som anklager i politiet. Hun arbejder i dag som advokat.