Hvorfor dette knæfald for disse formørkede religiøse kræfter, der i den grad ikke på nogen områder ønsker at gradbøje deres ret til at fortolke Koranen

af Steen Flemming Jørgensen, København
Jeg læser med stor interesse lederen i vores avis. Den er velskrevet og kan med få ord give en politisk analyse af aktuelle problemstillinger i samfundet - her og nu et godt våben i den daglige diskussion.
Men med lederen den 23. februar har jeg et ideologisk forståelsesspørgsmål. Jeg er uforstående og i tvivl. Set i en politisk og ideologisk sammenhæng, hvorfor denne leder i en så høj grad tager et standpunkt til forsvar for en fundamentalistisk religiøs bevægelse.
Hvorfor dette knæfald for disse formørkede religiøse kræfter, der i den grad ikke på nogen områder ønsker at gradbøje deres ret til at fortolke Koranen.
Her er kun total lydighed overfor en ældgammel bog, der set i en 2008-sammenhæng intet har at tilbyde tænkende, bevidste, politiske empatiske mennesker. Og slet ikke en socialistisk bevægelse som vort parti og avis.
Jeg behøver ikke gentage de synspunkter fundamentalisterne står for. Bare disse, som i vores kultur/samfund er fuldkommen indlysende.
- Retten til at tro eller lade være med at tro
- At alle mennesker er lige, også kvinder
- At der er ytringsfrihed

Uforeneligt
Men stort set til alle tider har religiøse bevægelser kæmpet imod ovenstående. Mit indlæg her går altså på ingen måder snævert mod islam, men religion i det hele taget.
Det er en antagonistisk holdning, vi bør have. Den marxistisk-leninistiske videnskab er åbenlyst mod enhver form for overtro og religion. Religiøse spørgsmål og en religiøs væremåde bør altid ses i en marxistisk sammenhæng.
Derfor er det uforeneligt at stille kandidater og lade mennesker med en religiøs holdning gøre politisk karrierer i et socialistisk parti. SF gør det ved at opstille præster. Præster, der velsigner kongehuset hver søndag.
Venstresocialisterne stiller op med en muslim til Folketinget. Politisk pop og en tildækning af de religiøse negative reaktionære kræfter.

Mod religion
Religiøse bevægelser skal i vores sekulære samfund selvfølgelig have lov til at missionere, bygge bedehuse, kirke og så videre.
Men jeg som marxist må også have lov til at tale mod alle disse religiøse vækkelsesbevægelser, der alle som én taler mod bedre vidende, og dybest set er ren overtro.
De er som personer, der befinder sig i et mørkt lokale. I lokalet er der alle muligheder, men først når lyset bliver tændt, opdager de deres frihed for en eller anden gud.
Vores avis bør tage fuldkommen klar stilling til disse religiøse bevægelser, også islam. Islam er jo på ingen måde en forfulgt religion, tværtimod.
Det er jo islam, der forsøger at trække deres religion ned over hovedet på os alle sammen. Er vi ikke religiøse, så er vi vantro.
Stop dette knæfald for Allah, gud og hvad ved jeg. Måske skulle vi ikke så meget se på religionsfrihed, men nærmere på forbud mod religion af enhver art.
Vi kunne jo begynde med påbud, at ingen under 15 år må indoktrineres i nogen religion overhovedet.
Stop søndagsskolen - stop koranskolen - stop dåben - stop konfirmationen - stop religion i skolerne.
Religion er opium for folket.

Svar fra redaktionen
Arbejderens leder er efter vores mening ikke udtryk for 'et knæfald for formørkede religiøse kræfter'.
Den nævner for eksempel, at kritik af Hizb ut-Tahrir som en reaktionær forening ikke et nyt fænomen, heller ikke på venstrefløjen. Der er ingen grund til at skjule foreningens karakter.
Derimod tager den udgangspunkt i det faktum, at man for at blive godtaget i magtens cirkler tilsyneladende helst skal udmærke sig i disciplinen uhæmmet tilsvining af muslimske grupper.
Fokus flyttes derved fra kampen mod regeringens ekstreme politik, og i stedet bliver minoriteternes fåtallige ekstremister gjort til tidens alt overskyggende problem.
Venlig hilsen redaktionen