I en verden hvor solidaritet i en årrække har været afløst af egoisme og intolerance, skal DKP på det kraftigste opfordre til, at alle kræfter samles på den solidariske front for at bekæmpe verdens fattigdom og udbytning af arbejdere over hele verden

fra DKP`s Faglige landsmøde
Ingen kan løbe fra fakta:
At der i verden dør et menneske af sult hvert andet sekund døgnet rundt.
At mennesker, og i særdeleshed børn, i den tredje verden dør helt unødvendigt grundet mangel på noget så elementært som eksempelvis malariamedicin.
At 1,2 milliarder mennesker verden over lever i fattigdom med et rådighedsbeløb på 12 kroner eller mindre per dag.
At der stadig findes lande, hvor det er ulovligt for arbejderne at organisere sig i solidariske fagforeninger.
At der stadig findes lande, hvor man kynisk myrder fagforeningsledere, der kommer i vejen for udbytningen af de fattigste i verden.
Alt sammen grundet skrupelløse aktionærer og arbejdsgiveres ønske om at rage mest muligt til sig selv uden blot et sekund at tænke over konsekvenserne af denne uhyrlige og uretfærdige udbytning.
Den danske regering har de seneste år meldt sig i koret af hylende arbejdsgivere, der forsøger at unddrage sig, at betale sine ansatte det, de reelt har fortjent. Senest på baggrund af den borgerlige regerings brændende ønske om at give de rigeste i det danske samfund en skattelettelse på ikke mindre end ti milliarder kroner. Det dobbelte af hvad de offentligt ansatte med rette kræver i lønstigninger.
Den danske fagbevægelse er desværre medvirkende til at bekæmpe de solidariske principper gennem oprettelse af helbredsordninger, hvor folk i fast og sikkert arbejde kan blive behandlet på privathospitaler på bekostning af det offentlige sygehusvæsen, der gennem disse tiltag udsultes og på sigt risikerer at blive et sekundatilbud, til den del af de danske lønmodtagere, der ikke gennem flere år er tilknyttet samme virksomhed, ligesom pensionister og de ledige vil blive klare tabere i dette spil om retten til liv og et godt helbred.
DKP`s faglige landsmøde udtaler sin skarpeste kritik af disse forhold og kræver, at de danske politikere tager et lige og solidarisk ansvar for alle samfundsgrupper i vores land, ligesom Danmark som et af verdens førende velfærdssamfund har pligt til at udbrede de solidariske tanker og principper til hele verden ved at gå forrest, og ad det gode eksempels vej at vise resten af verden en solidarisk løsning, der som sit mål har at behandle alle mennesker i denne verden med den respekt, alle som en selvfølgelighed burde kunne forvente.

Vedtaget den 9. marts.