Jeg forstod, hvor meget det betød for mine venner, enten de var troende eller kulturelle muslimer

af Arne Hansen, Frederikshavn
I efteråret 2005, efter at Jyllands-Posten første gang bragte karikaturerne af Muhamed, blev jeg opsøgt af muslimske flygtninge her i Frederikshavn, som spurgte, hvad jeg mente.
Jeg sagde - ihukommende Søren Kierkegaard - at jeg gerne først ville høre deres mening.
Alle muslimer jeg mødte gav udtryk for, at de var kede af karikaturerne, og hvis det ikke berørte dem selv, så kendte de alle nogen, som var meget berørte og sårede af bombe-karikaturtegningen af deres elskede profet. Jeg forstod så, hvor meget det betød for mine venner, enten de var troende eller kulturelle muslimer.
Men jeg forstod også, at det var hele konteksten med, at Jyllands-Postens forhånelse af islam som sådan med den islamiske trosbekendelse skrevet på bomben i panden på Kurt Westergaards Muhammed-karikatur, åbenbart blev accepteret af den danske offentlighed i en situation, hvor Pia Kjærsgårds fjendebillede-retorik og politik var kommet rigtig til magten, som var afgørende for at, alle muslimer følte sig sårede.
Mainstream-politikernes og -mediernes negative omtale af flygtninge og indvandrere var jo i 2002 blevet fulgt op af en diskriminerende og mistænkeliggørende politik såsom halvering af starthjælpen til nye flygtninge for at skræmme nye, uønskede asylsøgere væk.
Og hertil kom også blandt andet fjernelse af Integrationsministeriets støtte til vores multietniske forening, som netop arbejdede for en socialt inkluderende integration på forenings-demokratiske præmisser.
En VKO-politik, som gjorde, at alle almindelige flygtninge og især dem med muslimsk baggrund kun kunne tolke karikatur-tegningerne som endnu et slag i ansigtet fra et toneangivende flertals-Danmark, som med DF-politikeres mere og mere skingre hate-speaks om 'de fremmede' i spidsen, og uden virkeligt hørbare protester fra SD og SF, i bund og grund gav flygtningene og specielt de muslimske en følelse af at være uønskede.
Og hvorvidt er konteksten, som den nye karikaturkrise foregår i, anderledes siden 2005?
Altså udover, at virkningerne af Dansk Folkeparti-regimet siden 2002 og Foghs håndtering af karikatur-krisen i 2005 (og 2008) har fået skæbnesvangre følger?