26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Europas Forenede Stater

Europas Forenede Stater

Lørdag, 22. marts, 2008, 00:00:00

Hen over hovedet på kontinentets befolkningerne godkender og ratificerer statsledere og parlamenter i disse måneder den største og mest vidtgående traktat i EU`s historie

fra Kommunistisk Parti Århus
Lissabon-traktaten er en nøjagtig kopi af EU-forfatningen, som et stort flertal af befolkningerne i Frankrig og Holland nedstemte ved folkeafstemningerne i 2005.
Gennemførelsen af en grundlov for EU er virkelighed. De passive og EU-glade partier i Danmark, som nu tæller alle partier i Folketinget udover Enhedslisten, har over en bred kam kun foragt tilovers for befolkningens holdning.
Derfor skal befolkningen ikke spørges. Igen og igen oplever vi, at politikerne gør alt, hvad de kan, for at bilde os danskere ind, at EU handler om fredsskabelse, miljø og solidarisk samarbejde. Virkeligheden er imidlertid en helt anden.
Vaxholm-sagen, hvor den nordiske arbejdsmarkedsmodel angribes, er et eksempel på, hvad ideen med EU-projektet i virkeligheden går ud på. Det sande EU er magthavernes redskab til at tvinge arbejderklassen i knæ.
Med udstationerings- og servicedirektiv forsøger borgerskabet at udspille unionens arbejdere mod hinanden.
Men fjenden er ikke polakken, der rejser hundredvis af kilometer for at arbejde på et byggeri i Danmark. Den virkelige fjende er derimod hele EU-systemet, et råddent og bundliberalt projekt, hvis indhold dikteres af multinationale selskaber igennem omfattende lobbyarbejde.
Kommunistisk Parti Århus vender sig stærkt imod den frarøvelse af demokratisk indflydelse, som EU-tilhængerne i Folketinget udsætter befolkningen for. Vi tager afstand fra gennemførelsen af en EU-grundlov, som allerede er blevet forkastet på demokratisk vis i 2005.
EU-grundloven vil få omfattende konsekvenser for arbejderne i alle EU-lande. Konkret betyder ratificeringen af forfatningen en forpligtelse til militær oprustning, at menneskerettighederne kan gradbøjes, og at EU`s toppolitikere uindskrænket kan stjæle mere magt til EU fra nationalstaterne.
Vi støtter derfor den brede modstand mod EU-forfatningen og unionen generelt og bakker på dette grundlag op om ethvert initiativ mod skabelsen af Europas Forenede Stater!

Vedtaget på årsmøde 1. marts.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp