Det har mere set ud, som om du ønskede at gå over i historien som ¤¤Anders-der-er-ikke-noget-at-komme-efter¤¤

fra Eva Bertram, sekretariatsleder i Grundlovskomitéen 2003 vedrørende Irak-krigen.
Til Anders Fogh Rasmussen.
Kære statsminister. På dit ministeriums hjemmeside kan man ud for dit foto læse følgende credo:
'Nutiden er præget af stigende interesse for og større åbenhed omkring det politiske arbejde. Det er en glædelig udvikling. For sådan kendetegnes et sundt demokrati.
Jeg har derfor fra min første dag som statsminister ønsket at skabe mere åbenhed. Både omkring regeringens politiske arbejde og om de opgaver og aktiviteter, der indgår i mit virke som statsminister'.
Det synes jeg, er en interessant udmelding fra din side! Det har mere set ud, som om du ønskede at gå over i historien som 'Anders-der-er-ikke-noget-at-komme-efter'. Men måske betyder disse ord, at du virkelig længes og stræber efter større åbenhed?
Måske er du - som så mange andre - ramt af det problem, som allerede gamle Paulus beskrev så glimrende: 'Det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg'?
I så fald skal du nok - igen som så mange andre - have en coach. Jeg byder mig gerne til og vil som eksempel tage en sag, der ligger mit hjerte nær: Var den danske krigsdeltagelse i Irak i strid med Grundloven?
Som du nok kan huske, var det den 21. marts fem år siden, et spinkelt flertal i Folketinget på din regerings opfordring stemte Danmark med i den amerikanske krig mod Irak. Denne krig kaldte FN`s generalsekretær Kofi Annan 'ulovlig i forhold til FN-charteret'.

Uvildig undersøgelse!
Dette kunne ikke undgå at gøre indtryk på en stor del af dine politikinteresserede og åbenhedshungrende borgere. De slog derfor op i lovbiblen Karnov og læste under paragraf 19.2. i Grundloven de foruroligende ord:
'Efter at Danmark gennem internationale aftaler har afstået fra krig som middel for sin udenrigspolitik, kan anvendelse af militære magtmidler mod andre stater kun forekomme som forsvar mod angreb eller som deltagelse i sanktioner i overensstemmelse med De forenede Nationers pagt.'
De omtalte danske borgere - og med dem en række oppositionspolitikere - anmodede nu flere gange indtrængende Folketinget om at få en uvildig undersøgelse af denne sag.
Et vigtigt spørgsmål for dem var naturligt nok, om der var sket et overgreb på Grundloven.
Desværre var din stræben efter åbenhed hver gang faldet i søvn, taget på ferie eller statsbesøg til USA. Det samme flertal, som havde stemt for krigen, modsatte sig en sådan undersøgelse i åbenlys modstrid med dine idealer om åbenhed og folkelig demokratisk deltagelse.
Derfor følte en gruppe på 26 borgere sig nødsaget til at lægge sag an mod dig for at få rettens ord for, at en angrebskrig uden FN-mandat ikke er eller skal være en farbar vej i en verden, der på alle leder og kanter har brug for fred og fordragelighed.

Ingen retlig interesse
Men heller ikke denne retssag har været præget af dit ønske om åbenhed. I stedet har din advokat krævet, at sagen skal afvises, fordi sagsøgerne slet ikke har en såkaldt retlig interesse i sagen. Og i april sidste år fulgte Østre Landsret din advokats påstand om afvisning.
Det noget overraskende argument var, at da krigen ikke vedrører de 26 sagsøgere mere end alle andre borgere, så har de ikke en større interesse end alle andre og derfor ikke ret til at lægge sag an. Det er sagsøgerne ikke enige i, og derfor har de anket Landsrettens dom til Højesteret.
Men du kan da godt se, at din adfærd i denne sag ikke lever op til dit eget mål om åbenhed? Derfor må du være enig med mig i, at det nu er tid til forandring.
Tag dig i det, Anders! Kom nu: giv det danske folk med den voksende politiske interesse og sunde tørst efter demokrati den åbenhed, de ligesom du selv allermest ønsker sig.
Giv dem den undersøgelse af, om krigen mod Irak var i strid med landets Grundlov. Og giv dem ordentlige begrundelser for din udenrigs- og forsvarspolitik. You can do it!

Indlægget er skrevet inden gårsdagens afgørelse, som nægter Grundlovskomiteen fri proces til at føre sagen ved Højesteret.