Enhedslisten i Odense vil i de kommende måneder sætte fokus på arbejdsforholdene for Odense Kommunes ansatte
fra Enhedslisten Odense
Odense Kommune er en arbejdsplads for over 16.000 ansatte, der udfører et nyttigt og vigtigt stykke arbejde for at skabe en god hverdag i daginstitutionerne, god undervisning i folkeskolen, pleje og omsorg for vore ældre og handicappede, god sagsbehandling, borgerservice og administration.
For at sikre, at alle ansatte kan udføre dette arbejde tilfredsstillende, er det nødvendigt at arbejdsmiljøet i kommunen er i top, og at vore ansatte trives. De kommunalt ansattes trivsel er også betinget af, at de får den nødvendige anerkendelse for det store og vigtige arbejde, de udfører.
Sygefraværet blandt ansatte i Odense Kommune er tårnhøjt. Stress, nedslidning og udbrændthed er mere reglen end undtagelsen for sagsbehandlere, pædagoger, lærere og social- og sundhedshjælpere. Sidste års trivselsundersøgelse viser, at trivslen blandt kommunens personale er i bund.
Også den store udskiftning i medarbejdere, samt stadigt stigende rekrutteringsproblemer er tegn på, at arbejdsmiljøet i kommunen ikke er i orden.
Derfor vil Enhedslisten på byrådsmødet den 23. april fremsætte forslag om en temadrøftelse om trivsel og arbejdsmiljø.
Temadrøftelsen, der skal have udgangspunkt i kommunens personalepolitik, skal munde ud i konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet for kommunens ansatte. Temadrøftelsen skal først og fremmest fokusere på:
* Årsager til nedslidning, stress og sygefravær
* Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere
* Medarbejderudvikling og medarbejderpleje
Enhedslisten ønsker, at Odense Byråd igangsætter en dialog med kommunens ansatte omkring arbejdsforholdene i Odense Kommune.
Vi vil gerne gå forrest og opfordrer derfor alle kommunalt ansatte til at give deres mening til kende om forbedringer af Odense Kommunes personalepolitik.
Vedtaget på generalforsamlingen den 30. marts.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278