Egentlig har vi været klar længe, men lige nu kan jeg mærke, at kollegernes kampgejst er helt i top. Vi har alle bare lyst til at komme i gang
Jannie Pedersen, 39 år. Social- og sundhedshjælper v/ Ulfborg Aktivcenter og medlem af FOA. Sidste år var hun talsperson for cirka 450 sosu-arbejdere i Holstebro Kommune, da de strejkede for højere løn i næsten to uger i juni måned.
Onsdag den 9. april:
Nu må der godt snart ske noget. Vi er klar og venter bare på signalet. Egentlig har vi været klar længe, men lige nu kan jeg mærke, at kollegernes kampgejst er helt i top. Vi har alle bare lyst til at komme i gang...
Vores tillidskvinde har lige været forbi arbejdspladsen, blot for at fortælle at ingen endnu ved, hvad der sker. Mandag forlyder det, at spændingen bliver udløst, og vi får besked på, om der bliver konflikt eller den igen bliver udskudt. Ingen af os tror på, at det vil hjælpe processen nærmere et acceptabelt resultat - set med vores øjne - at udskyde konflikten yderligere 14 dage.
Lad os nu få det overstået. Jeg tror sagtens kampgejsten kan bevares. Skal der gå yderligere 14 dage, ja så tager vi en slapper og sparer på krudtet til senere.
Vi kan godt mærke på borgerne, at de også er spændte. Nogle er også bekymrede og de vil gerne have svar på, 'hvad skal der ske med mig, hvis I strejker'. Det er forståeligt nok, og vi svarer så godt, vi nu kan.
Sidste år, da vi strejkede, stod vi selv for nødberedsskabet. Denne gang er det fagforeningen. Det er dejligt at vide, at vi bare skal udføre det arbejde, vi bliver bedt om, og at det er fagforeningen, der står med ansvaret. Det er ikke vores skyld, hvis gamle fru Jensen ikke får gjort rent.
Beredskabet her på aktivcenteret er sat til fem personer i dagtimerne. Normalt er der 16 personer på arbejde. Normeringen i aften og nattimerne er til gengæld bibeholdt. Den er i forvejen på et absolut minimum på to personer.
Jeg må indrømme, at det er lidt specielt ikke at være i forreste linje , som jeg var sammen med Jens Ole sidste år under strejkerne. Vi satte ligesom det hele i gang og vil da også gerne følge det til dørs. Nu er det mere fagforeningen og vores tillidsrepræsentanter, der er med helt fremme. Så min rolle har denne gang været at snakke med kollegerne, mobilisere og ikke mindst forsøge at overbevise folk om, at de skal melde sig i fagforening for en fælles sag.
Offentligt ansatte fra forskellige faggrupper skriver dagbog til Arbejderen om OK 2008.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278