Vi har snakket udlicitering, fordi vi oplever, at kollegerne føler sig stadig mere presset over, at deres arbejde skal sendes i udbud
Bjørn Rohde, Nyvalgt fællestillidsmand for 3F`erne ved Århus Kommunes magistrat for Teknik og Miljø.
Torsdag den 10. april:
Så har vi lige fået resultatet af OK-afstemningen i 3F. 60 procent stemte ja og 40 procent nej, så forliget blev vedtaget, nøjagtig som jeg havde forventet.
På den snak, der går mellem folk, kan jeg høre, at de er noget trætte af den situation, der er opstået ved at nogle offentlige grupper går i konflikt, mens andre, som os selv i 3F, formentlig vedtager forliget.
Personligt tror jeg ikke, de får mere ud af at strejke, og jeg frygter, at det kan være med til at så splid i fællesskabet, især på arbejdspladser hvor der både er medlemmer af 3F og FOA. Kan man forestille sig, at situationen vil blive brugt af FOA til at kapre medlemmer på bekostning af 3F?
Jeg kommer lige fra Randers, hvor jeg været til møde i seks-by-samarbejdet. Tre til fire gange om året mødes tillidsrepræsentanterne for specialarbejderne og gartnerne i landets seks største byer for at diskutere faglige relevante spørgsmål. Denne gang har vi da kort vendt overenskomsterne. Vi er ikke helt enige, men ingen er overraskede over, at overenskomstforliget bliver stemt hjem.
Ellers er det dagligdagen der banker på. Det viser sig jo, at det er de samme problemer, vi bokser med, og det er rigtig godt at mødes med kollegerne fra de andre byer og udveksle erfaringer. Vi har snakket udlicitering, fordi vi oplever, at kollegerne føler sig stadig mere presset over, at deres arbejde skal sendes i udbud.
Indenfor mit eget område har Århus kommune lige vundet et udbud på 30 millioner kroner. Det var to millioner kroner under den næste i rækken. Konsekvensen for de ansatte bliver, at de skal lave stadig mere for færre penge. Det betyder flere sygedage, og engagementet på arbejdspladsen falder.
Jeg er ked af, at udbud bliver brugt af lokale politikere til at promovere dem selv på. Til gengæld er jeg glad for, at overenskomsten har givet lidt ekstra i lønningsposen, så vi bedre kan konkurrere med de private.
Offentligt ansatte fra forskellige faggrupper skriver dagbog til Arbejderen om OK 2008.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278