25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finanslov og lokalt demokrati

Finanslov og lokalt demokrati

Onsdag, 16. april, 2008, 00:00:00

Vores børn, ældre og syge har brug for ordentlig pasning og pleje, og det kræver, at kommuner og regioner har råd til at tiltrække kvalificeret arbejdskraft

af Kirsten Normann Andersen, formand for FOA Århus
Det har derfor alvorlige konsekvenser for de svageste danskere, at regeringens finanslovsaftale med DF og Ny Alliance økonomisk binder kommuner og regioner på hænder og fødder.
Det ødelægger nemlig de offentligt ansattes overenskomstforhandlinger. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening bør kræve, at regeringen afsætter flere penge til forhandlingerne på finansloven.
Og hvis regeringen ikke giver kommunerne og regionerne flere penge, bør de lokale og regionale politikere fralægge sig ansvaret for konsekvenserne på børnepasningsområdet, i ældresektoren og på sygehusene.
Her vil det nemlig blive endnu vanskeligere at skaffe personale, hvis lønnen ikke stiger mere end de 12,8 procent, finansministeren har bevilget over de næste tre år.
Det lokale og regionale demokrati kan ikke fungere, når regeringen binder lokal- og regionalpolitikerne på hænder og fødder!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. apr. 2008 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp