Hverdagen er faktisk ofte værre for de svageste ældre, som har brug for tryghed og genkendelighed i hverdagen

af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus
Ældresagens formand Bjarne Hastrup har bedt statsministeren om at tage vare på, at sundhedspersonalets strejker ikke går ud over de svageste ældre.
Strejkende medlemmer i FOA Århus kan garantere, at det heller ikke er tilfældet - snarere tvært imod.
En række opgaver i ældreplejen bliver ganske vist ikke udført under strejken. Det drejer sig eksempelvis om rengøring, opvask, tøjvask med videre. Men alle livsnødvendige opgaver - herunder opgaver, som er en forudsætning for at undgå helbredsmæssige følger af strejken - bliver udført.
Hvis de svageste ældre har behov for at komme op for at undgå 'sengelejekomplikationer', som det hedder i fagsprog, så kommer de op.
Det er de lokale sundhedsfaglige ledere, som har defineret, hvilke opgaver der skal udføres i nødberedskabet, og hvor meget personale der er behov for. I mange situationer er der aftalt bemanding svarende til bemandingen i weekenderne.

Fleksibelt beredskab
Det er til gengæld den lokale tillidsrepræsentant, som skal sikre, at nødberedskabet er bemandet med de strejkende kolleger. Det har ved flere lejligheder vist sig, at nødberedskabet ikke kan bemandes med faste kolleger.
I disse situationer, har vi i FOA Århus bedt om at få undtaget områderne fra strejken, således at kollegerne ikke længere strejker. Herved overtager ledelsen ansvaret for bemandingen - og i praksis betyder det, at der møder et større antal vikarer op på arbejdspladsen - igen.
Hvor personalet fortsat strejker, er der flere eksempler på, at de faste medarbejdere arbejder mange flere timer, end de normalt arbejder. Det er simpelt hen nødvendigt, hvis det skal være muligt fortsat at deltage i strejken. Der er færre aktiviteter på disse plejecentre, og støv og vasketøj hober sig ganske vist op nu.

Tryg under strejken
Men til gengæld er plejecentrene bemandet med fast personale, som kender beboerne. Det skaber en tryg og rolig stemning, som mange ældre nyder godt af.
Når strejken engang ophører, vil det faste personale igen indgå i deres sædvanlige vagtplan - og konkret arbejde færre timer, mens de store huller i vagtplanerne igen bliver udfyldt med fremmede vikarer.
Derfor er hverdagen faktisk ofte værre for de svageste ældre, som har brug for tryghed og genkendelighed i hverdagen.
Personalet i ældreplejen har igennem de sidste mange år forsøgt at råbe politikerne op, om den alt for ringe bemanding i ældreplejen. Det er derfor ikke mindre end hyklerisk at påstå, at de strejkende svigter de ældre.
Det er politikerne, der i årevis har svigtet de ældre. Det er ikke synd for de ældre, at vi strejker. Det er synd, hvis vi opgiver at kæmpe for anstændige forhold i ældreplejen - og i resten af den offentlige sektor.
En løn, som svarer over-ens med det store ansvar og de livsnødvendige opgaver, vi udfører, er og bliver en forudsætning for, at vi kan rekruttere nye kolleger i fremtiden.