Skal vi fremover kunne rekruttere personale til den offentlige sektor, skal kvindefagene have et løft
af Bente Paulsen, Århus
Jeg er tillidsmand for 35 social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere på kirurgisk afdeling P, Århus Sygehus Tage Hansens gade.
Én dag inde i konflikten måtte jeg som tillidsrepræsentant på afdeling P opgive at få arbejdsplanerne til at hænge sammen. Et nødberedskab kunne ikke fungere uden, at kollegaerne flyttede ind på deres arbejdsplads og boede der og arbejdede i døgndrift.
Vi er hårdt ramt af langtidssygemeldinger og vakancer. For at få en almindelig hverdag til at fungere, bliver der indkaldt op til 15 vikarer om ugen.
Det er blevet rigtig hårdt for det faste personale at arbejde med så mange vikarer, da patienterne på sengeafdelingerne er meget 'tunge' kræftpatienter.
Vores afdeling har en landsdelsfunktion for store avancerede kræftoperationer i mave/tarm regionen, så der stilles mange krav til plejepersonalet i hverdagen, når disse patienter skal passes efter en operation.
Jeg håber virkelig, at denne konflikt kan få vores regionspolitikere og befolkning til at se, hvor store problemer vi står med i hverdagen. Skal vi fremover kunne rekruttere personale til den offentlige sektor, skal kvindefagene have et løft.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278