De vil være militærnægtere. Det får de så også lov til at blive, men man undlader ikke at chikanere disse folk i flere måneder med alligevel at indkalde dem til et militært tjenestested mod deres ønske

fra Geert Grønnegaard, ordfører for Aldrig mere Krig
Til Folketingets forsvarsudvalg.
I de seneste år har man fornuftigt nok praktiseret en udstrakt grad af frivillighed inden for forsvaret, især når der var tale om udstationering til 'skarpe opgaver' fjernt fra Danmark, for eksempel i Irak eller Afghanistan.
Det har været muligt - selv for kontraktansatte soldater - at melde fra op til få uger før udsendelsen.
I 2008 vil de fleste danskere, især de unge, finde det helt naturligt på den måde: at ingen skal kunne tvinge dem ud i opgaver, som de misbilliger eller frygter.
Der er dog forskellige grader af denne frivillighed. Man har værne
pligt ifølge Grundloven. Det vil sige, man (mændene) har i dag pligt til at møde frem, når man får indkaldelse til en 'Forsvarets Dag'. Lad gå med det, når man far rejsen betalt.
Men herefter bør de unge kunne vælge alle de funktioner fra, som de ikke kan acceptere.
En ganske stor del af de unge mænd har forlængst bestemt sig, når de møder frem til forsvarets dag. De vil være militærnægtere. Det får de så også lov til at blive, men man undlader ikke at chikanere disse folk i flere måneder med alligevel at indkalde dem til et militært tjenestested mod deres ønske.
De kan så igen nægte - i personlige breve, frem og tilbage, og endelig piller man hvert år hundredvis af dem ud til en art 'præventiv afstraffelse' i form af en for skatteyderne kostbar erstatningstjeneste.
Man kunne - som i mange lande, vi sammenligner os med - helt afskaffe værnepligten. Men et minimum af respekt for de unges valg og beslutninger kunne man dog vise ved helt at fjerne straffeelementet i militærnægterordningen.
Frem til forsvarets dag, pligt - derefter frivillighed.