Nydahl er nået frem til den rystende opdagelse, at islam truer nationen, demokratiet og humanismen
af Arne Lund, Humlebæk
Frygten for og til hadet til de fremmede skaber i disse år nogle højst usædvanlige alliancer. At den danske nazileder, Jonni Hansen, opfordrer sine tilhængere til at gå ind i hjemmeværnet for at blive klædt på til den borgerkrig nynazister venter vil komme, er ikke overraskende.
Men at den karismatiske leder af de danske buddhister, lama Ole Nydahl, også gør det, vil nok komme bag på de fleste. Det skete i et interview med nationens professionelle islamhader nummer 1, Lars Hedegård, i dennes web-tidsskrift Sappho den 6. april 2007. Her sagde Nydahl blandt andet: 'Er landet i fare, må unge mennesker melde sig til hjemmeværnet. Hvis jeg var noget mere i Danmark - og hvis ikke jeg var 65 - så ville jeg også være der.'
Nydahl er nemlig nået frem til den rystende opdagelse, at islam truer nationen, demokratiet og humanismen, og her er så kun én reaktion mulig: Grib geværet og kæmp for alt hvad du har kært.
I et fyndigt sprog bereder Ole Nydahl sine elever på den kommende religionskrig: 'Fred og roligt husarbejde var bestemt ikke Buddhas sag. Og vil du være på den sikre side, så meld dig til hjemmeværnet'. Læs mere her, hvor man også kan læse Ole Nydahl fremfører tesen om Buddhas ariske rødder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278